Velkommen til 2018 – planer og ønsker for det nye år

Vi sagde pænt farvel til 2017 og bød 2018 velkommen med en hyggelig nytårsaften med familien. Vi var sammen med både mine og Hans-Kristians forældre samt min farmor, og det var en stille og rolig aften, hvor vi fik en lækker tre-retters middag fra Harmonien i Rødvig.

Velkommen til 2018

2018 er startet godt. 1. januar gik vi nytårsmarch i Bøgeskoven, og i går svømmede jeg en km., og jeg har generelt overholdt mit løfte til mig selv om at være sund i januar.

I dag startede jeg på mit nye arbejde som E-handelskoordinator hos SKI, og jeg blev budt godt velkommen med morgenmad 🙂 Jeg havde jo hilst på mange af dem, da jeg var med til juleafslutningen derinde, så det gjorde, at jeg ikke var nervøs, men bare glædede mig 🙂 Og heldigvis gik det supergodt, og jeg ser virkelig frem til at komme i gang med de nye udfordringer og arbejdsopgaver.

Planer og ønsker for det nye år

Udover en sund januar, er mit mål for 2018 at gøre ting, der gør mig glad, så jeg er den bedste udgave af mig selv. Det betyder blandt andet, at jeg skal svømme mindst en gang om ugen, blogge om det, jeg har lyst til og tænke mindre over statistikker og læsertal.

I forhold til bloggen drømmer jeg også om at deltage på mindst et månedligt blogevent og lave mit første online kursus. Men det vigtigste er, at det skal være sjovt at blogge.

Vi har allerede en del ting planlagt for første kvartal af 2018, blandt andet en skiferie i Trysil i Norge, flytning til Malmø samt påskeferie i Krakow. Jeg glæder mig til, hvad året ellers har at byde på, men er sikker på, at det skal nok blive et fantastisk 2018.

Hvad har du af drømme for året?

signatur
DEL:

5 Comments

  1. 13. januar 2018 / 22:13

    Det lyder som om årer er startet godt og du har fået sat nogle gode mål for året. Glæder mig til at læse med om jeres skiferie i Trysil. Vi har snakket om at det kunne være et godt sted for vores første familie skitur, det bliver dog ikke i dette år.

    2017 har været et hårdt personligt år og 2018 tegner heldigvis til at blive et godt år med tid til mig selv, og det grundlæggende fundament. Det bliver nok ikke det største rejseår, til gengæld håber jeg at de sidste brikker falder på plads og det bliver fuld af masser af lykke og dejlige stunder ❤️

    • Katrine
      Forfatter
      14. januar 2018 / 15:23

      Ja, 2018 er startet super 🙂 Og Trysil virker som et supergodt område for en familieskitur. Vi har jo kun været her siden i går, men pisterne er gode, og her er en masse børneområder. Jeg deler et indlæg fra turen, når vi er hjemme igen 🙂
      Jeg ønsker dig det bedste 2018 både personligt og på rejsesiden. Alt det bedste til dig og dine.

      • 14. januar 2018 / 15:32

        Det lyder lovende, det vil jeg glæde mig til at læse mere om 😉
        Tusinde tak og i lige måde
        /Helle

  2. 4. januar 2018 / 08:39

    Det lyder til, at du går et rigtigt spændende år i møde, Katrine! Mine mål for det nye år er som altid at rejse og opleve mere af verden, men i år vil jeg også have et større fokus på at have et sundt sind, nu da jeg arbejder for mig selv, hvilket godt kan være en anelse hårdt for ens psyke til tider (:

    • Katrine
      Forfatter
      5. januar 2018 / 08:50

      Tak, det synes jeg også 🙂 Det lyder dejligt, at du har rejseplaner, ved du allerede nu, hvor du skal hen? Spændende du er gået selvstændig, og ja, jeg kan skrive under på, at det kræver hårdt arbejde, så godt du fokuserer på at være god ved dig selv. Jeg ønsker dig alt det bedste og et fantastisk 2018 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.