Anmeldelse af tv-serien Gotham

I aften har tv-serien “Gotham” premiere på C More Series, og du kan godt glæde dig! Jeg har været til snigpremiere på første afsnit, og jeg kan slet ikke vente med at se, hvordan serien udvikler sig. Jeg synes i hvert fald, at den kommer godt fra start.

 photo tv-seriengotham_zps61057c64.jpg

Det handler “Gotham” om: 

“Gotham” fortæller historien om byen Gotham, inden Batman, og starter på dramatisk vis med, at Bruce Waynes forældre bliver slået ihjel.

Den unge politimand Jim Gordon får den rutinerede Harvey Bullock som partner, og sammen skal de løse mordet på Martha og Thomas Wayne.

Jim Gordon arbejder sig langsomt ned igennem Gothams korrupte retssystem, hvor han støder på gangsterne Fish Mooney og Carmine Falcone samt en række personligheder, som inden længe udvikler sig til Gothams mest legendariske skurke. Heriblandt teenageren Selina “Catwoman” Kyle, Oswald Cobblepot (Pingvinen) samt Edward Nygma (Grækeren).

Derfor skal du se “Gotham”:

Jeg synes, at første afsnit af “Gotham” er propfyldt med action, og det virker til at være en seriøs produktion, der helt sikkert er et kig værd. Den byder på spænding fra start, og karaktererne er sjove, og godt beskrevet allerede i første afsnit. Endnu et plus er hovedrolleindehaveren, Ben McKenzie, som de fleste unge kvinder nok kender fra tv-seiren “The O.C.” Han er altså ret sød, og så synes jeg, at han gør det godt i rollen som Jim Gordon.

Du kan se første afsnit af “Gotham” i aften kl. 21.00 på C More Series, og jeg kan helt klart anbefale, at du kigger med.

Få en forsmag på “Gotham” i traileren her:

Tag på ferie i Game of Thrones fodspor

Foto: C More

Ligesom man kan rejse til New York og se alle de hippe steder fra “Sex and The City”, eller tage på tur i de fantastiske naturomgivelser i New Zealand som Frodo i “Ringenes Herre”, så kan du nu også gå i “Game og Thrones” fodspor i Kroatien.

Mange af scenerne fra den populære tv-serie “Game of Thrones” med danske Nikolaj Coster-Waldau udspiller sig i den kroatiske by, Dubrovnik. I den gamle bydel er det muligt at komme tæt på de velbevarede bygninger fra den imponerende bymur samt de frodige haver, som du kender fra King’s Landing i “Game of Thrones”.

Seriens indspilningssteder er blevet så populære, at du i den middelalderlige by med den 2.000 meter lange ringmur nu kan komme på guidede ture kaldet “Along the way of Game of Thrones”.

Kunne du tænke dig at tage på “Game of Thrones”-ferie?