Sådan installerer du en cookie infobox på din blog


Vidste du, at du skal fortælle dine læsere, at du indsamler cookies på din blog, hvis du f.eks. har en funktion, hvor du kan se, hvor mange sidevisninger din blog har? Bruger du Google Analytics eller et andet værktøj til at indsamle data om dine læsere, skal du altså have en Cookie infobox. Men bare rolig, du kan nemt få en Cookie infobox med pluginnet Cookie Consent, og jeg guider dig igennem installationen lige her.

Få en Cookie infobox på din blog med Cookie Consent

1. Gå til Plugins og Tilføj nyt. Søg efter pluginnet Cookie Consent, og klik på Installer nu.

2. Klik herefter på Aktiver.

3. Gå til Indstillinger, og vælg Cookie Consent.

4. I den første fane Generelt, kan du vælge forskellige indstillinger. Jeg anbefaler, at du vælger “Ved klik” ud fra Luk, og ellers ikke gør noget under denne fane.

5. Under fanen Indhold kan du ændre teksten i din Cookie infobox, og du kan også vælge, hvilken side, man skal lande på, hvis man klikker på Læs mere. Jeg har valgt at bruge de standardindstillinger pluginnet kommer med, men du kan ændre det, hvis du har lyst.

6. Under fanen Stilearter har du mulighed for at vælge, hvor du ønsker, at din Cookie infobox skal vises på bloggen. Jeg har valgt at vise den som en kasse i højre hjørne, men du kan jo prøve dig frem og se, hvad du bedst kan lide.

7. Under Stilearter kan du også ændre udseendet på infoboxen. Hvis du f.eks. ønsker, at den skal have andre farver osv. Husk at gemme dine ændringer i bunden 🙂

8. Siden med uddybende tekst, man lander på, når man klikker Læs mere, finder du under Sider i WordPress kontrolpanelet. Den hedder Cookie politik.

9. Jeg har valgt at beholde standardteksten, og den eneste ændring jeg har lavet er at fjerne t’et i erhvervsstyrelsen, så dette står skrevet korrekt.

10. Din Cookie infobox vises nu på din blog, der hvor du har valgt at placere den. Hos mig kan du se den nede i højre hjørne.

Har du spørgsmål til guiden?

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge