Rækkehuskiggeri i Nivå


I søndags var vi simpelthen i Nivå til åbent hus på to rækkehuse. Vi er egentlig ret tilfredse med at bo i Malmø, og vi synes også, at vores lejlighed er super. Men vi drømmer om en lille have, hvor William kan lege i sandkassen, og vi kan nyde de lune sommeraftener med grillmad på terrassen.

Jeg tror dog ikke, at vi køber noget foreløbigt, men det er meget sjovt at tage lidt rundt og se, hvad vi har af muligheder. Og i søndags gik turen altså til Nivå. Efter vi havde set på de to rækkehuse, tog vi en tur til Nivå Strandpark, hvor vi nød en lækker frokost på Restaurant Lagunen og en gammeldags isvaffel i iskiosken ved siden af.

Det var min første gammeldags isvaffel i år, og jeg nød den! De bedste vaffelis får du altså i Danmark, og jeg bliver altid skuffet, når jeg bestiller en i udlandet.

Når du bor i udlandet, opdager du hurtigt, at der er nogle ting, du savner fra den madkultur, du er vant til. Sådan har jeg det i hvert fald. Og en af de ting, jeg savner på en sommerdag, er altså en god gammeldags isvaffel med GUF. Svenskerne har åbenbart ikke forstået, hvor lækkert guf er 🙂

Nivå virkede nu til at være et hyggeligt sted. Der var flot natur og tæt til strand og vand, og især det sidste rækkehus, vi kiggede på, havde en god belligenhed. Selve Nivå by var dog ret kedelig, men der er trods alt kun en halv times tid derfra til København, så man kan jo hurtigt mærke byens puls, hvis man ønsker det.

Hvor I verden bor du, og hvad elsker du mest ved det sted, hvor du bor?

signatur
DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.