Ølsmagning af lowcaholic øl fra TeeDawn

I går var jeg til et hyggeligt blogevent med ølsmagning af nogle nye lowcaholic øl fra TeeDawn på Sokkelund Cafe & Brasserie.

teedawn-beer-cafe-sokkelund

“Er du gravid?” eller “Hvor er du kedelig” er sikkert noget som mange kan nikke genkendende til, at de har hørt, hvis de har takket nej til alkohol. Den tendens vil TeeDawn gerne ændre på, og deres formål er at inspire danskerne til at reducere deres indtag af alkohol. Derfor har de lavet det, som de kalder lowcaholic øl, som har mindre alkohol og mindre kalorier end de mere traditionelle øl.

teedawn-lowcaholic

TeeDawn er kun fem måneder gammel, men alligevel har de formået at brygge fire lowcaholic øl, som allerede nu kan nydes på forskellige restauranter, og som forhandles hos blandt andre Holte Vinlager. Sokkelund Cafe & Brasserie, som er kåret til byens bedste café, er en af de steder, der har øllene på menukortet, og derfor blev gårsdagens blogevent holdt hos dem, og man må sige, at de servicerede os bloggere godt med skøn mad til ølsmagningen.

teedawn-event-sokkelund

Skål fra min søde co-blogger a-g fra CPH Blonde og mig 🙂

Jeg synes, det er fantastisk, at der er kommet en virksomhed som TeeDawn, som har en passion for, at vi danskere kan holde vores hyggelige festtraditioner i live, men samtidig tænke lidt mere på vores helbred, når det kommer til alkohol, end vi gør i dag. Vidste du, at Danmark ligger på førstepladsen, når det kommer til indtagelsen af alkohol blandt de nordiske lande, og at hver dansker over 14 år i gennemsnit drikker 11,1 liter 100% ren alkohol om året?

Jeg kan selv godt lide et godt glas vin, en kold øl eller en tøsedrink med paraply og det hele, og jeg kender godt det med, at den ene drink tager den anden, når man er til fest. Samtidig kan jeg også mærke, at jeg er begyndt at tænke mere over, hvor meget jeg indtager, for helt ærligt så gider jeg ikke at bruge en dag i sengen med tømmermænd. Ja, jeg lyder sikkert som en gammel dame, men måske er det på tide, at vi begynder at passe lidt bedre på vores lever?

Jeg kan godt lide tanken om fest og farver kombineret med mindre alkohol. Man kan jo sagtens have det sjovt uden alkohol eller i det mindste skære lidt ned på det, og her er lowcaholic øl jo en supergod idé. Med lowcaholic øl får man ca. halvdelen af alkoholmængden som ved en almindelig øl og samtidig også færre kalorier. Lowcaholic øl er altså et sundere alternativ, og så smager de fire øl, Lager Cut, Ale Cut, Wheat Cut og Lemon Beer, fra TeeDawn faktisk godt. De var alle fire milde og lækre, og jeg var især vild med Lemon Beer, der havde en sød og frisk smag på sådan en lidt cider-agtig måde. Mums.

teedawn-beer-sokkelund
Som du kan se på billedet, så serveres øllene i vinglas, og hvis du ligesom mig, måske undrer dig lidt over det, så kan jeg fortælle, at det ikke er en sjusket fejl af Sokkelund, men simpelthen meningen, da øl åbentbart smager bedst, når de nydes af et vinglas. Så blev jeg da det klogere.

Læs mere om TeeDawn her, og pas godt på din lever til julens mange fester 🙂

♡ Katrine

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge