En lille status fra det svenske


Jeg har på den ene side har haft nogle supergode dage, og på den anden side er intet gået som planlagt…

Vi har været lidt uheldige på det sidste. Min Bedste er blevet indlagt, og har fået lavet pacemaker-operation to gange, fordi det ikke var gjort ordentlig første gang. Det betyder desværre, at hun ikke kan komme med til Grækenland alligevel.

Hans-Kristian har været hårdt ramt af allergi, William har haft øjenbetændelse, og i morges vågnede jeg med et hævet og rødt øje, og har fået øjenlågsbetændelse. Jeg ligner en, der har fået en på siden af hovedet, så jeg er ret glad for, at det er solbrillesæson, selvom jeg følte mig ret kikset, da jeg havde dem på i supermarkedet.

Der er dog også sket en masse gode ting på det sidste, og jeg er især stolt over, at Lise og jeg fik lanceret vores nye side blogguides.dk i sidste uge. Herudover har jeg været til babyshower for min søde veninde, hygget i det gode vejr med familien og været til “sommerfest” i Williams vuggestue.

Det går også fint med at være selvstændig, og selvom jeg ikke har nok timer i døgnet, så elsker jeg det, og har gang i en masse spændende projekter. Jeg har blandt andet undervist en 7. klasse i blogging, og fået nogle gode kunder, som jeg laver hjemmesider for 🙂

Nu glæder jeg mig over, det er weekend, som blandt andet byder på et års bryllupsdag. Håber, du også går en god weekend i møde.

signatur
DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.