Masser af juleinspiration til dig – opskrifter, tips og gaveidéer


Iih, hvor jeg elsker december. Det er simpelthen bare så hyggelig en måned med masser af familietid, julefrokoster, gaver og god mad 🙂

Samtidig er det også en måned, hvor mange af os søger tips og idéer til den søde juletid, for selvom julen ikke er noget nyt for os, så er det stadig rart med lidt fornyelse og inspiration til årets største højtid. Derfor har jeg samlet en masse juleinspiration til dig i dette indlæg. God fornøjelse.

Juleinspiration fra mig til dig

10 kjoler til årets julefrokost på jobbet

DIY – Lav dit eget julepynt med perleplader

Opskrift på vaniljekranse

DIY – 10 hjemmelavede julegaver

Fem tips til at holde jul i udlandet

20 gaveidéer til en 1-årig

DIY – Hjemmelavet julepynt for hele familien

Opskrift på risengrød lavet på gammeldags manér

Opskrift på konfekt med dadler og abrikos

Julemarked på Gamla Stan i Stockholm

Fem gaveidéer til dit barns bedsteforældre

Giv en oplevelse i julegave

Alle fortjener en god jul

Juleinspiration fra andre bloggere

Julekort med masser af lag – scrappesanne.dk

Idéer til julegaveindpakning – rockpaperdresses.dk

Julepranks på kontoret – lisesommerlund.dk

Julens bedste pebbernødder – cutecarbs.com

DIY gavepose – LMinside.dk

Har du skrevet et indlæg med juletips, så del det gerne i en kommentar nedenfor 🙂

20 gaveidéer til en 1-årig

Det kan være ret svært at finde på gaveidéer til en 1-årig, især fordi, der simpelthen er så meget at vælge imellem, så jeg glæder mig til, at William selv kan sætte krydser i legetøjskataloget. Jeg opfordrer altid folk til at købe, hvad de synes, når det kommer til gaver, men da flere har bedt om ønsker, har jeg anstregnt mig for at finde på hele 20 ting til hans ønskeliste. Jeg håber, at ønskelisten også kan inspirere dig, hvis du mangler en gaveidé til en 1-årig.

Generelt tænker jeg, at det meste alderssvarende legetøj falder i god jord hos den lille krudtugle, og herudover har jeg også skrevet et par praktiske ting på ønskelisten.

Indlægget indeholder reklamelinks. De er markeret med *

20 gaveidéer til den 1-årige

1. Baby tusser fra 1 år hos Legebutikken.dk* til 159,95 kr.

2. Natlampe – f.eks. denne fra Djeco*.

3. Tumletop med flad bund til 349,95 kr. her*.

4. Vippekop – f.eks. denne fra babygeaer.dk* til 48 kr.

5. Juniordyne. Tænker, at man både skal have en sommerdyne og en vinterdyne?

6. Sengetøj til juniordyne.

7. William elsker Duplo, og vi ønsker os derfor både klodser* og en plade*.

8. Knoppuslespil med søde motiver som dem her hos babygear.dk*.

9. Pegebøger med dyr, biler osv. Har blandt andet fundet denne*.

10. BRIO trælegetøj. Moren er ret pjattet med disse fine togbaner*.

11. Biler i alle afskygninger. F.eks. den her seje lastbil* inkl. seks biler.

12. Tøj i str. 86. Alt lige fra uld bodyer*, til bukser og termotøj.

13. En kælk til snevejret i Stockholm, og når vi skal på skiferie i Trysil.

14. Jeg har læst, at legemad* skulle være ret populært, når børnene nærmer sig halvandet år, så det kommer også på ønskelisten.

15. Aktivitetslegetøj som puttekasser*, kuglebaner*, hammerbræt* og stable klodser*.

16. Kreative ting som modellervoks* og fingermaling* må da også være et hit.

17. Den allerførste cykel fra Puky Wutsch til 449,95 kr. her*.

18. Jeg er også ret pjattet med børnekufferterne fra Trunki*.

19. Fotoalbum i stof*, hvor William kan kigge på billeder af familien.

20. Fødselsdagstog*, der kan tages frem år efter år.

Har du andre gode gaveidéer til en 1-årig?

Boligdrømme til vores fremtidige hjem

Inspiration til børneværelset – reklamelinks: Danmarksplakat fra Martin Moore | Tipi fra Roommate | Opbevaring fra LEGO | Giraf højdemåler fra Roommate | Børnestol fra KlipKlap

Når man bor i en lille lejlighed på 36 m2, er det altså fristende at kigge på boliger på nettet og drømme sig ind i noget større. Vores lejlighed er heldigvis godt indrettet, og vi får det til at fungere, men jeg ser virkelig frem til, at vi får mere plads. Jeg har mange drømme, når det kommer til vores fremtidige bolig, og her er et par stykker af dem:

Børneværelse

William sover stadig i soveværelset, da vi ikke har noget børneværelse. Det betyder også, at vores stue er fyldt med legetøj, hvilket på sin vis er meget hyggeligt, men det bliver nu også rart, når man kan opbevare legesagerne på et værelse i stedet for.

Luksusseng

Jeg drømmer om en stor seng, hvor der er plads til hele familien. Da sengen er det møbel, hvor vi bruger flest timer, ønsker jeg mig en seng i topklasse. Og udover at den gerne må være stor, så skal den forbedre min nattesøvn og skåne min ryg. Efter at have læst en masse på senge-testeren.dk (betalt link) er jeg ret sikker på, at det bedste valg er en kontinental seng.

Grill

Jeg ser frem til at bo et sted, hvor vi kan have en grill. Jeg elsker grillmad, og så er det en nem måde at lave mad på, og så slipper man for ligeså meget snavs indendøre.

Stor garderobe

Pt. ligger mit tøj ret rodet i skabet, da der ikke er så meget plads, og når det er vinter er sommertøjet på loftet og omvendt. Jeg drømmer derfor om et walk-in-closet, da det må være skønt med en garderobe med masser af plads, så tøjet kan opbevares på en overskuelig måde.

Flydesofa

Jeg elsker sofahygge, og drømmer om en stor hjørnesofa, hvor der er plads til, at både William, Hans-Kristian og jeg kan slænge os.

Ting på væggene

Lige nu er vores vægge helt bare, og det skyldes, at det vil få lejligheden til at virke mokket, hvis der er ting på væggene. De hvide vægge er helt klart med til at få lejligheden til at virke mere lys og let. Men jeg synes jo også, at det er hyggeligt med noget på væggene, og jeg kunne blandt andet godt tænke mig det her seje verdenskort, hvor man kan skrabe de steder, man har været.

Større udeareal

Jeg er rigtig glad for, at vi har en altan her, hvor vi bor nu, men efter jeg er blevet mor, har mine prioriteringer ændret sig, og jeg drømmer derfor om en have, hvor der er plads til gynger og sandkasse.

Kontor

Jeg bruger min computer meget, og ser derfor frem til at få et kontor, hvor jeg kan fordybe mig og have alle mine sager. Nu sidder jeg ved spisebordet, og det er så irriterende, at jeg skal pakke tingene væk hver aften, når vi skal spise.

Hvilke boligdrømme har du?

Boghvedepandekager – et sundere alternativ til morgenbordet


Elsker du også pandekager på morgenbordet, men vil du gerne slippe for helt så mange kalorier, så kan jeg anbefale disse boghvedepandekager, der smager skønt, og er et sundere alternativ end de tradionelle pandekager 🙂

Det skal du bruge til otte boghvedepandekager

2 æg
2 modne bananer
1/2 dl. boghvedemel
1 tsk. kanel
1 tsk. agavesirup
1 nip salt
Smør til stegning
Blåbær og agavesirup til topping

Sådan gør du

1. Mos bananerne og pisk æggene i med en gaffel.

2. Rør boghvedemel, salt, kanel og agavesirup i.

3. Steg boghvedepandekagerne på en pande med en klat smør. Vend dem forsigtigt.

4. Server med friske blåbær og agavesirup. Mums!

Når det er svært at finde en rytme med sin baby


William nærmer sig de otte måneder, og vi er endelig ved at finde en rytme ham og jeg. Siden han var cirka halvanden måned gammel, har det været en kamp at få ham til at falde i søvn. Vi har heller ikke haft nogle fast rytme, da det var meget forskelligt, hvornår han var træt og sulten. Men uden at jinxe noget, så virker det altså til, at vi nu endelig har fundet en rytme, der gør, at han falder i søvn omkring kl. 19.30 hver aften 🙂 Her er lidt tanker om, hvorfor jeg tror, det har ændret sig.

Mad tre gange om dagen

At vi har fundet en rytme, skyldes helt klart, at han er begyndt at få rigtig mad tre gange om dagen. Det har også gjort, at han tager sine lure i løbet af dagen nogenlunde samtidig hver dag. Han er dog stadig ikke nem at få til at sove lur, selvom han er vildt træt, og det kræver ofte, at jeg vugger ham i mine arme, eller går rundt med ham i bæreselen, før end han vil sove. (Jeg glæder mig til at forkæle mig selv med massage, når vi rejser til USA på næste lørdag).

Han sover lure så tidligt som muligt

Herudover prøver jeg at få ham til at sove lure så tidligt på dagen som muligt, og helst ikke efter kl. 16.30. Når klokken så runder syv om aftenen, er han virkelig træt, og så plejer vi at amme omkring kl. 19.30, hvorefter han falder i søvn, og er lige til at putte i seng uden problemer (for det meste).

Soveritual

Det er som om, der lige skal falde ro på William om aftenen, før han vil amme, så jeg har lavet et lille soveritual, hvor vi ligger i sengen sammen, og hører noget afslapningsmusik, mens jeg nusser ham på ryggen, indtil han falder til ro. Det plejer at få ham til at slappe af, og så ammer han, og falder i søvn kort tid efter.

Næste step er så at få ham til at sove igennem. Han vågner stadigvæk mange gange om aftenen og natten, så jeg håber snart, at det også vender 🙂

Hvordan fungerer det hjemme hos jer, når jeres barn skal sove?

Cremet og nem pastasalat med kylling og tomatpesto


Pastasalat er en rigtig skøn sommerret. Den er god at have med på skovturen, perfekt til sommerbuffeten, eller når aftensmaden bare skal være nem. Og så smager det lækkert! I går lavede jeg en cremet og nem pastasalat med kylling og tomatpesto inspireret af denne opskrift hos louisesmadblog.dk.

Opskriften er til fire personer.

Det skal du bruge til en stor skål pastasalat:

2 peberfrugter
350 gram sukkerærter
250 gram fuldkornspastaskruer
250 gram cherrytomater
2 kyllingefileter
2 dl. creme fraiche
10 tsk. tomatpesto
Salt og peber

Sådan gør du:

1. Steg kyllingefileterne. Jeg plejer at stege dem i ovnen ved 180 grader i 30-40 min. afhængig af størrelse.

2. Kog pastaskruerne som anvist på pakken, lad dem dryppe af i et dørslag, når de er færdige.

3. Skyl og skær sukkerærter og peberfrugter i mindre stykker.

4. Skyl cherrytomaterne, og skær dem ud i kvarte.

5. Dressing: Bland 2 dl. creme fraiche sammen med 10 tsk. tomatpesto. Smag til med salt og peber.

6. Når kyllingen er stegt, skærer du det ud i mindre stykker.

7. Bland det hele sammen i en skål. Sørg for, at dressinen bliver godt fordelt.

Se også: Nem opskrift på pastasalat med tun

Inspiration til nemme invitationer og takkekort – send et personligt postkort

Står du og skal invitere til fest? F.eks. bryllup eller barnedåb, så kan du blive inspireret her til at sende nemme og personlige invitationer. Jeg synes især, de er gode, hvis du gerne vil holde en afslappet og uformel fest.

Skriv et postkort i hånden

Da vi skulle invitere venner og familie til barnedåb, fik vi den idé at sende et postkort fra Stockholm. Jeg købte derfor en masse postkort med forskellige motiver, og så gik jeg ellers i gang med at skrive invitationer. Jeg synes, det var en sjov måde at invitere på, når nu vi bor i udlandet, og så passede det rigtig godt til festen, som skulle være helt nede på jorden. Herudover synes jeg også selv, det er hyggeligt at få et postkort, så det gjorde gæsterne forhåbentlig også 🙂

Vi sendte et postkort fra Stockholm som invitation til Williams barnedåb.

Send postkort elektronisk

For at holde det i den samme stil som vores invitationer lavede vi også vores takkekort som postkort. Men i stedet for at skrive dem i hånden selv, lavede vi dem via nettet hos Post Nord. Her kan du uploade dit eget billede til forsiden af postkortet, og så kan du nemt importere alle dine kontakter til deres system via en Excel-fil. Smart! Du kan vælge at lave en standardtekst på alle dine postkort, eller du kan vælge at skrive en personlig hilsen til hver enkel af dine kontakter. Det er en supersmart måde at lave personlige invitationer og takkekort på, og jeg er rigtig glad for resultatet af vores takkekort, som du kan se herunder.

Vi har også sendt et takkekort til William, som nu hænger og pynter på vores køleskab 🙂

Har du andre gode idéer til at lave invitationer og takkekort?

Sund luksus kyllingesalat med blåbær, avocado og chiafrø


Elsker du også en god, velsmagende og mættende salat, så skal du altså prøve denne lækre opskrift på kyllingesalat med blåbær, avocado og chiafrø. Inspireret af denne skønne opskrift på kreamorskoekken.dk har jeg skiftet laks ud med kylling og valnødder ud med mandler, og det kom der en supersund luksus kyllingesalat ud af.

Det skal du bruge til to personer

To kyllingebrystfileter
To avocado
Ca. to håndfulde babyspinat
Ca. 100 g. blåbær
Et lille rødløg
En håndfuld mandler
150 g. feta – gerne den, du selv skærer ud.

Dressing:
En spsk. agavesirup
Tre spsk. æblecidereddike
1/2 dl. rapsolie
1 tsk. chiafrø
Salt og peber

Sådan laver du din kyllingesalat

1. Start med at varme dine kyllingefileter i ovn eller på pande.

2. Mens kyllingen steger, kan du gå i gang med dressingen. Agavesirup og æblecidereddike piskes sammen, hvorefter du pisker lidt olie i ad gangen.

3. Kom chiafrø i, rør godt og smag til med salt og peber.

4. Du er nu klar til at lave salaten. Skyl babyspinaten og blåbær grundigt, og dup det tørt for vand.

5. Skær rødlæg i tynde skiver og feta og avocado i tern.

6. Hak mandlerne groft.

7. Når kyllingen er færdig, skæres den ud i mindre stykker.

8. Bland alle ingredienser sammen i en skål, og hæld dressingen over.

Se også: Opskrift på sund og proteinrig bønnesalat

Inspiration til en festlig slikbuffet – Sådan gjorde jeg til vores bryllup


Jeg havde længe gået med tanken om at lave en slikbuffet til Williams barnedåb og vores bryllup, og da jeg læste denne gode guide hos itsfashionbaby.dk, besluttede jeg mig for at gøre det. Og det blev heldigvis et kæmpe hit, og jeg synes selv, at det var et sjovt og festligt indslag.

Det skal du bruge til din slikbuffet

Bland selv slik: Det var svært at finde blåt slik, så i stedet for at føle mig begrænset, besluttede jeg mig for et farvetema med blå, hvid, brun og rød slik. Herudover prøvede jeg at vælge lidt forskellige varianter, så der var noget for enhver smag. Og så gik jeg op i, at der også skulle være en del børnevenlig slik, da der kom en del børn til festen.

Jeg endte med at købe tivolistænger, lakridsstjerner, cola kastanjer, guldkarameller, franske saltpastiller, snørrebånd, smarties, jordbærvingummi, vanilla fudge, chokosvampe, blåbærslikkepinde, blå dynamitbolcher og slikkepinde med snus. MUMS!

Det meste af slikket købte jeg på slikboden.dk, hvilket var en supernem løsning. Jeg kunne nemt bestille store mængder af hver slags slik, og så vidste jeg, at det var i orden i forhold til smag og holdbarhed. Samtidig havde de masser at vælge imellem, og leverede slikket inden for et par dage.

Tilbehør: Jeg fandt diverse glasskåle og fade i min mors og svigermors skabe. Jeg synes, det gav en god effekt, at der var mange forskellige skåle. Jeg vil anbefale, at du også finder nogle store glasskåle og fylder op med slik, da det ser overdådigt ud.

Sølvskeerne samt de blå- og hvidstribede papirsposer fandt jeg på jaminasfest.dk, og de sjove tange med blå hænder er købt i Flying Tiger.

Sådan lavede jeg min slikbuffet

I et hjørne af festlokalet placerede vi et rundt bord med en hvid dug, hvorpå slikbuffeten skulle være. Jeg hældte først slikket op i skålene aftenen inden, det skulle bruges. For at det skulle forblive lækkert, pakkede jeg skålene til med staniol og viskestykker, og til sidste lagde jeg en dug henover det hele.

Det fungerede rigtig godt, at jeg havde gjort det hele klar på forhånd, og det gjorde også folk nysgerrige, hvad der mon gemte sig under dugen. Da den skulle serveres kunne jeg blot hive dugen, staniol og viskestykker af, og så stod den fine slikbuffet ellers klar til at blive spist. Og der gik ikke mange sekunder, før de første slikposer var blandet.

Jeg havde købt meget mere bland selv slik, end der blev spist, men jeg synes, det gav en god effekt, at der var så meget. Når man laver en slikbuffet, skal det jo gerne se ud af noget, og i stedet for at have meget forskellig slik, vil jeg anbefale, at du køber mere af den samme slags, så du kan fylde nogle store skåle op.

Hvis du overvejer at lave en slikbuffet, kan jeg kun sige “Go for it!” Det var en stor succes, og virkelig sjovt at se børnenes (og de voksnes) ansigter lyse op, da de selv fik lov til at blande en pose, og heldigvis var der så meget slik, at alle også kunne tage et par poser slik med hjem. Udover, at det var et festligt indslag, var det også virkelig sjovt at lave den, og absolut det hele værd!

Overvejer du at lave en slikbuffet til din næste fest? Eller har du allerede afprøvet det? Har du spørgsmål, eller ønsker du, at jeg uddyber noget, så skriv en kommentar nedenfor 🙂

Min nye klassiske ammekjole fra Seraphine

Klassisk ammekjole, der både kan bruges til hverdag og fest.

Når man ammer, skal tøjet gerne være praktisk, så det er nemt at give sin baby mad, og derfor går jeg næsten kun i ammetoppe fra H&M samt skjorter. Det bliver hurtigt ensformigt og kedeligt, og derfor er jeg så glad for min nye ammekjole fra Seraphine, så jeg kan peppe mit look lidt op en gang imellem.

Det er en klassisk sort kjole med korte ærmer, som både kan bruges til hverdag og fest, og så er den både pæn og praktisk. Da jeg fejrede fødselsdag havde jeg den på med en festlig jakke og et par ballerinaer med sløfjer, og da jeg var til blogevent, havde jeg et mere afslappet look med en cardigan og mine nye Nike sneakers.

Det smarte ved kjolen er, at der ved brystet er to stykker stof, der overlapper hinanden. På den måde kan man nemt lige løfte op i stoffet og få adgang til brysterne på en diskret måde. Kjolen er herudover blød og behagelig at have på, og jeg vil helt bestemt også bruge den, når jeg ikke længere ammer.


Ammekjolen kan købes til 599 kr. hos pulogpersille.dk her >