Man skal huske at kærestehygge

Mums, Hans-Kristian serverede denne lækre pastaret forleden.

Det kan være svært at finde tiden og overskuddet til kærestehygge, når man er nybagte forældre, men jeg tror virkelig, at det er vigtigt, at man prøver at prioritere kærestetid, så det hele ikke kun drejer sig om bleer og babysnak.

Jeg skal lige vænne mig til, at William pludselig tager en masse af den tid, som jeg ellers ville have brugt med Hans-Kristian. Hans-Kristian og jeg er vant til at tilbringe meget tid sammen, og det gør vi selvfølgelig også stadigvæk, men Williams behov kommer selvfølgelig i første række, hvilket resulterer i, at der er mindre tid til at kysse på hans far.

Jeg elsker, at vi alle tre er en lille familie, men kærestetiden skal prioriteres, og jeg nyder derfor de øjeblikke, hvor HK og jeg har tid til bare at være os, som forleden, hvor der var mulighed for en kort lille date night. Mens William sov serverede HK en lækker hjemmelavet pastaret og et lille glas rødvin, og selvom vores “date night” varede ganske kort, da William vågnede, og var sulten, var det et af de der små særlige øjeblikke, som er så vigtige at nyde i den travle hverdag.

Om langdistanceforhold og afsavn

langdistanceforhold
langdistanceforhold
Billede fra 2011, hvor jeg besøgte Hans-Kristian i Shanghai.

Hans-Kristian og jeg har været kærester i 7 1/2 år, hvilket lyder som rigtig lang tid, men årene er fløjet forbi, og det føles så rigtigt, og naturligt, at vi har været en del af hinandens liv så længe.

Der har været masser af bump på vejen, og det har ikke altid været en dans på roser, men det tror jeg, er meget naturligt, når man finder sammen i en ung alder, og kaster sig hovedkuls og forelsket ud i det. I en stor del af vores forhold har vi boet i hver vores ende af verden, og jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det til tider har været udfordrende og hårdt at være i et langdistanceforhold. Jeg har stået mange gange i lufthavnen og stortudet, når han tog afsted, og samtidig været ved at gå ud af mit gode skind af glæde, når han er kommet hjem igen.

Folk har tit spurgt mig om, hvordan jeg har kunne klare det, og jeg har egentlig ikke noget endegyldigt svar, men jeg har en filosofi, der siger, at det er vigtigt, at man giver hinanden plads i et forhold til at følge sine drømme, og så har vi været rigtig gode til at få en masse fantastiske ferier ud af det sammen. Samtidig har jeg vendt det til noget positivt, så når Hans-Kristian har været af sted for at studere i udlandet, har jeg brugt tiden herhjemme på at gøre de ting, som jeg har haft lyst til. I stedet for at sidde og græde over afsavnet, har jeg haft ja-hatten på, og fået det bedste ud af det.

Jeg tror, at et hvert forhold har godt af, at man savner hinanden en gang imellem, og hvis man kommer igennem det på en god måde, så står forholdet helt sikkert stærkere på den anden side. Når det så er sagt, så har vi begge fået nok af langdistanceforhold og af at savne hinanden, og som du måske allerede har læst, har vi besluttet, at vi skal ud på et eventyr sammen i Sofia, hvor Hans-Kristian har fået job.

Eventyret starter i dag, hvor jeg rejser ned og besøger ham, så jeg lige kan danne mig et indtryk af den bulgarske hovedstad, inden jeg selv flytter derned til januar. Kufferten er pakket, og jeg kan slet ikke vente med at komme af sted. Jeg er virkelig spændt på at se, hvad Sofia byder på, og så glæder jeg mig selvfølgelig også til at se Hans-Kristian. Du kan tro, at jeg har masser af baskende sommerfugle i maven 🙂