Da Vinci Mysteriet Escape Room – En sjov og udfordrende oplevelse


Har du nogensinde prøvet et Escape Room? Hvis ikke, får du her mine varmeste anbefalinger til at prøve det. Det er sjovt, udfordrende og overraskende 🙂

Escape Room er et spil, hvor du og dine holdkammerater bliver lukket ind i et rum, og på en bestemt tid, skal løse en masse gåder og opgaver, og finde ud af rummet igen, inden tiden er gået.

Da Vinci Mysteriet Escape Room

Der findes flere forskellige former for Escape Rooms, og du kan prøve det i mange byer verden over, men her får du min oplevelse af Da Vinci Mysteriet Escape Room hos Midgaard Events i København. Jeg var afsted med mine kolleger i tirsdags, og vi delte os op i to hold med fem på hver. Vi blev lukket ind i to identiske rum, hvor vi havde en time til at løse en masse opgaver og klare os igennem de forskellige udfordringer, inden tiden var gået.

Jeg vil ikke afsløre for mange detaljer, da det ødelægger oplevelsen for dig, hvis du også har lyst til at prøve det. Men jeg vil gerne afsløre, at opgaven går ud på at løse mysteriet om den hellige gral ved hjælp af en masse ledetråde og gåder.

Topkarakter til Da Vinci Mysteriet Escape Room

Det var supersjovt og sværere, end jeg troede, og der er ingen tvivl om, at jeg aldrig havde løst mysteriet, hvis ikke det var for mine superskarpe kolleger. Vi nåede akkurat lige ud på sidste sekund, så det var med et hængende hår, at vi gennemførte. Det var virkelig godt lavet, og en rigtig god oplevelse som jeg kun kan anbefale. Det er ikke sidste gang, jeg prøver Escape Room, og jeg er virkelig hooked på også at skulle prøve Sherlock Holmes Mysteriet hos Midgaard Events, som skulle være endnu sværere end Da Vinci Mysteriet.

Har du lyst til at udfordre dig selv med en tur i et Escape Room?

Date night – Vinter i Tivoli og Dining Week på La Rocca


Efter at Hans-Kristian og jeg har fået William er det begrænset, hvor meget alenetid vi har som par. Det var især svært at tage på date, da vi boede i Stockholm, da vi ikke havde familie tæt på til at hjælpe med pasningen. Men det er heldigvis blevet lettere nu, hvor vi er flyttet tættere på bedsteforældrene.

Det udnyttede vi i torsdags med en date night, der startede til Vinter i Tivoli, fortsatte med en lækker middag på italienske La Rocca og sluttede med en drink på Library bar.

Vinter i Tivoli

Som noget helt nyt har Tivoli i år åbnet dørene i februar med konceptet Vinter i Tivoli, og da jeg elsker at være i den fine forlystelsespark midt i København, måtte jeg da ind og se, hvad de nu har fundet på. Vinter i Tivoli byder blandt andet på en skøjtebane, en stor iglo på plænen, hvori der gemmer sig en kælkebakke og masser af kunstig sne og snemænd.

Det var rigtig hyggeligt at gå rundt derinde, og selvom hele parken ikke var åben, var der meget at kigge på, og der var især en masse sjov for børn.

Skøjtebane i Tivoli
Parken var fyldt med masser af snemænd.
Der var masser af forlystelser for børn.
Midt på plænen var der en stor iglo.
I igloen er der blandt andet en kælkebakke og to rutsjebaner.
I forbindelse med Valentinsdag var der hængt en masse hjerter på broen ved søen.

Dining Week på La Rocca

I sidste uge var der Dining Week rundt om i det lille land, og Hans-Kristian og jeg havde booket pladser på La Rocca i København. La Rocca er en italiensk restaurant beliggende på Vendersgade tæt ved Torvehallerne. Restauranten var hyggelig, der var en god atmosfære, og vi fik en god betjening. Middagen startede med en velkomstdrink, og herefter nød vi en tre retters menu inkl. vin.

Forret: En lækker pasta tilsmagt med cherrytomat og basilikum på bund af gorgonzola og valnødder.
Hovedret: Grillet kalveentrecoté med smørstegte østershatte, kartoffelpuré og broccoli.
Dessert: Skovbær semifreddo med coulis af passionsfrugt.

Vi sluttede aftenen af med en drink på Library bar, der er en af mine favoritbarer i København, inden vi hoppede på toget mod Stevns, hvor William blev passet. Heldigvis sov han sødt, da vi kom frem, og for anden gang i hans 14 måneder gamle liv sov han igennem hele natten, så det må siges at være god timing, når nu hans forældre havde været i byen 😉

På Library bar skal der drikkes Vanilla Passion 🙂

Med mødregruppen på den lækre restaurant Hantverket i Stockholm

Hver måned arrangeres der Moms’ night outs gennem en Facebookgruppe for danske forældre i Stockholm, som jeg er med i. Meningen er, at vi skal spise et nyt sted hver gang, og i mandags var det restaurant Hantverket, der skulle afprøves.

Det var min anden Moms’ night out med mødregruppen fra Facebook, og jeg er simpelthen så glad for, at jeg har fundet den her gruppe med supersøde danske mødre. Det er simpelthen så hyggeligt, og et skønt koncept med en børnefri mødre-middag hver måned. Jeg ser allerede frem mod middagen i november, som jeg står for at arrangere, og jeg har selvfølgelig også tilmeldt mig julefrokosten i december.

Læs også: Moms’ night out på Nosh and Chow – Første aften ude uden William

En skøn middag på restaurant Hantverket

Som sagt så spiste vi på restaurant Hantverket, og det var virkelig lækkert og anbefalelsesværdigt. Jeg fik fire retter, en “Gossip Girl”-drink samt et glas hvidvin, og jeg var meget mæt og glad bagefter 🙂

Min første ret var sild med kaviar.
Efterfuglt af grillet icebergsalat med oliven, chorizo og parmesan.
Herefter fik jeg denne lækre kartoffelret. Mums!
Og til slut nød jeg denne skønne dessert med bær, vaniljeis og karamelsovs.

Moms’ Night Out på Nosh and Chow – Første aften ude uden William


Jeg vågnede op med lidt tømmermænd her til morgen, efter en hyggelig moms’ night out i går sammen med fem andre skønne danske mødre.

Det blev til to glas rødvin og to drinks på hele aftenen, men det var alligevel nok til at give mig hovedpine her til morgen. Men okay, det var også min første aften ude i MEGET lang tid.

Jeg havde det meget ambivalent med at skulle afsted, da jeg var nervøs for om William ville sove, og om han ville være ked af det. Men det viste sig, at han havde en megahyggelig aften med sin far, og sov fra 19.30 til 23.30 uden problemer. Så jeg burde måske tage ud lidt oftere 🙂

Det var så skønt at have en aften ude uden William, da jeg de sidste ni måneder har været sammen med ham stortset 24/7. Jeg har været længe om at tage ud uden ham, så jeg er meget lettet nu, hvor jeg kan se, at det sagtens kan lade sig gøre. Jeg nød at have en aften, hvor jeg bare kunne være Katrine, uden at skulle tænke over, at jeg var nogens mor. Det var så befriende!

Vi spiste på restauranten “Nosh and Chow” på Stureplan, og både min forret bestående af hummerruller, og den andeconfit jeg fik til hovedret smagte lækkert. Efter maden sluttede vi aftenen af med en drink på baren Sturehof, og klokken ca. halv tolv var jeg hjemme igen hos min lille familie efter en fantastisk moms’ night out.

Stockholms (måske) bedste burger

Hvis du besøger Stockholm, og føler trang til burger på rigtig amerikansk manér, så kan jeg anbefale Lily’s Burger på Södermalm, der er indrettet som en rigtig amerikansk diner.

I går besøgte jeg stedet til frokost, og jeg tror altså, at det må være Stockholms bedste burger, som de serverer her. Og udover at både burgeren, milkshake, pomfritter og løgringe smagte præcis, som sådan noget skal smage, så er stedets indretning også i topklasse.

Du finder Lily’s Burger to steder i Stockholm, på Kungsholmen og i det farverige kvarter Södermalm. Jeg anbefaler, at du vælger restauranten på Södermalm, da indretningen og atmosfæren er sjovere og hyggeligere her.

Dineren er placeret i det hyggelige område ved Nytorget, hvor du har rig mulighed for at gå på opdagelse i det gamle arbejderkvarter, der i dag er kendt som et afslappet, trendy og kreativt område i Stockholm.

Find Lily’s Burger på Södermalm her:

Södermannagatan 27
116 40 Stockholm
Besøg hjemmeside >

Dinner, drinks og DJ i Stockholm

Juice i glasset til den gravide på Urban Deli.
Juice i glasset til den gravide på Urban Deli.

Hvis du besøger Stockholm i en weekend, og gerne vil forkæles med god mad, drinks og dans, så er her to forslag til, hvor du kan hænge ud.

Læs også: Sushi og skybar i Stockholm

Mister French på Slussen Kajen

Er du på udkig efter det perfekte sted at bruge din fredag eller lørdag aften i Stockholm? Så er svaret Mister French, hvor du får dinner, drinks og DJ i en formidabel kombi 😉

På Mister French kan du forvente fantastisk god mad, og efter en lækker middag kan du sippe drinks i baren og danse til DJ’ens festlige toner. Mister French er beliggende centralt i Stockholm på Slussen Kajen ud til vandet, og stedet og atmosfæren får dig helt klart i sommerstemning.

OBS! Priserne er i den høje ende af skalaen, og du skal huske at bestille bord på forhånd, da stedet er meget populært.
Læs mere og book bord på mrfrench.se >

mister_french_tun
Lækker tunsteak på Mister French.

Urban Deli Sveavägen

Urban Deli er at finde tre steder i Stockholm, og er kendt for deres lækre mad og afslappede stemning. På Urban Deli Sveavägen finder du udover restauranten også et supercool hotel, hvor jeg godt kan anbefale dig at overnatte (læs om mine to overnatninger på hotellet her). Jeg er især helt vild med hotellets indretning, og på toppen af bygningen finder du den cool tagterrasse Exopark Art Bar med udsigt ud over Stockholm.

OBS! Tagterrassen Exopark Art Bar er kun åben i sommerhalvåret, men du kan også nyde lækre drinks i baren indenfor på Urban Deli.
Læs mere om Urban Deli Sveavägen her >

Grillet makrel på Urban Deli Sveavägen.
Grillet makrel på Urban Deli Sveavägen.

♡ Katrine

Italian Dining Week på Ristorante San Giorgio i København

italian_dining_week_paa_san_giorgio_ristorante_i_koebenhavn_ejeren
Vi blev budt fint velkommen af ejeren og tjenerne på Ristorante San Giorgio.

I går fik jeg mig noget af en positiv overraskelse, da jeg sammen med nogle af de andre blogladies fra mit blognetværk Bloggers By Heart var inviteret indenfor hos Dahl PR i København.

Jeg havde sammen med Hanne fra Dahl PR arrangeret, at vi kom en håndfuld bloggere på besøg for at høre om deres produkter og efterårsnyheder, men som en overraskelse havde Hanne planlagt, at vi skulle have italiensk middag på den italienske restaurant Ristorante San Giorgio i forbindelse med Italian Dining Week i København. Sikke en fantastisk surprise!

Der bliver hygget og talt om blogging på Ristorante San Giorgio.
Der bliver hygget og talt om blogging på Ristorante San Giorgio.

Ristorante San Giorgio ligger godt gemt væk ikke langt fra Nørreport, og udefra lægger du faktisk slet ikke mærke til, at det er en restaurant. Bygningen er nemlig fredet, så det er forbudt at hænge skilte op. Derfor blev jeg også virkelig overrasket, da vi trådte indenfor i de fine lokaler. Indretningen og atmosfæren var simpelthen så hyggelig, og her osede af sydlandsk stemning.

Betjeningen var også helt i top, og stedets ejer var i hopla og bød os fint velkommen og forklarede, hvad dagens lækre italienske menu bød på. Vi fik både serveret bruschetta, pasta til forret, kalvefilet til hovedret og en skøn ricotta-mousse med frugtsorbet til dessert. Mums, Ristorante San Giorgio er i sandhed en gemt perle i København.

italian_dining_week_paa_san_giorgio_ristorante_i_koebenhavn_bruschetta
Tre forskellige slags bruschetta.
Lækker pastaret til forret.
Lækker pastaret til forret.
italian_dining_week_paa_san_giorgio_ristorante_i_koebenhavn_kalvefilet
Kalvefilet til hovedret.
italian_dining_week_paa_san_giorgio_ristorante_i_koebenhavn_dessert
Mousse af ricotta med citrusfrugter og frugtsorbet til dessert.

Tak til Hanne fra Dahl PR og de søde blogladies lullumut.com, mariasilje.dk, stelladue.dk, mad-til-mor.dk og prettynormal.dk for en virkelig hyggelig aften 🙂

♡ Katrine

Vil du med til Italian Dining Week?

Du kan stadig nå at bestille billetter til årets Italian Dining Week, der løber indtil på søndag. Læs mere her, og bestil en fire-retters menu til 225 kr.

Find Ristorante San Giorgio her:

Ristorante San Giorgio
Rosenborggade 7
1130 København K
Besøg hjemmeside >

Fiskerestaurant med god beliggenhed i Nacka Strand


I Nacka lidt uden for Stockholm finder du Nacka Strand. Et virkelig hyggeligt sted med en fin havnepromonade, hvor Restaurant J er beliggende.

Restaurant J er primært en fiskerestaurant, men menukortet byder også på andre retter som entrecote og cæsarsalad. Maden her er rigtig lækker, og samtidig har du den fineste udsigt til vandet, mens du spiser.

Er du ikke sulten, kan du i stedet slænge dig i en liggestol på havnefronten, mens du får serveret lidt at drikke, og ser solen går ned. En perfekt måde at tilbringe en sommeraften efter min mening 🙂

Her finder du Restaurant J

Augustendalsvägen 52
131 28 Nacka Strand, Sverige
Læs mere her >

Lækker kød-date for to på Urban Deli

Kød fra grillen, pommes frites og bearnaise på Urban Deli Sickla.

Okay, kød-date lyder måske lidt underligt, men jeg lover jer for, at det var lækkert! I går inviterede HK mig på date, hvor menuen stod på masser af kød fra grillen for to personer. Og det smagte virkelig godt!

Jeg havde haft lidt af en øv-dag, og derfor besluttede min betænksomme kæreste sig for, at vi trængte til at komme lidt ud. Og han havde ret – jeg bruger meget af tiden heroppe i Stockholm foran skærmen, så en tur på restaurant lød godt i mine ører. Middagen blev derfor nydt på restauranten Urban Deli Sickla. 🙂

Udover alt det lækre kød, fik vi også sprøde pommes frites og en skøn bearnaise. Bearnaise er uden tvivl min yndlingssovs, så det var en perfekt menu i mine øjne. 😉

Hvis du en dag skulle havne i Stockholms gader, kan jeg godt anbefale dig en middag på Urban Deli. Der ligger flere restauranter i byen, og faktisk også et hotel – det har jeg skrevet lidt om her.

Find Urban Deli Sickla her

Hesselmans Torg 12
131 54 Nacka, Sverige
www.urbandeli.org 

Glutenfrie madpandekager på La Galette i København

Vil du gerne forkæle dig selv med et afslappet restaurantbesøg med lækre og glutenfrie madpandekager i København? Så er La Galette stedet for dig!

Hos La Galette består menukortet af et hav af forskellige slags madpandekager lavet på boghvede. Boghvedepandekagerne er 100 procent glutenfrie, og samtidig også et sundere alternativ til almindelige madpandekager.

Glutenfrie madpandekager for enhver smag

Boghvedepandekagerne smager helt vildt godt, og du kan selv vælge, hvilket fyld du vil have på – udvalget er stort, og vegetarer kan også spise med. 🙂

Restauranten gemmer sig i baggården på Larsbjørnsstræde, og er i to etager. Atmosfæren er afslappet og hyggelig, og her er perfekt både til en venindeaften, en tur for hele familien eller til en afslappet date. Stedet er ret populært, og det kan derfor være en god idé at bestille bord.

Glutenfrie madpandekager la galette
Her får jeg en Carnac (nr. 16 på menukortet) med skinke, æg, ost, tomat, salat og dressing.
Deres dessertpandekager er også superlækre – dog ikke glutenfrie.

Find La Galette i baggården her:

Larsbjørnsstræde 9
1454 København K
Læs mere om La Galette her >