Weekend med hjemmelavede lækkerier og skøn is


Jeg håber, du har haft en god weekend 🙂 Her har den stået på masser af afslapning og skønne lækkerier. Vi har fået en svaghed for is-brandet Sia, der laver smaddergod is i mange forskellige varianter. F.eks. lakrids, kanelbolle, kagedej og polka. Ydermere så er det billigt, og da vi forleden faldt over et tilbud med 500 g. til en 10’er, købte vi seks forskellige smagsvarianter, og de skulle selvfølgelig smages alle sammen fredag aften 🙂

Udover den lækre is har weekenden været fyldt op med masser af hjemmelavede lækkerier. Lørdag morgen fik vi æg og bacon med hjemmebagt paleobrød, og søndag morgen serverede HK amerikanske pandekager med blåbær. Få opskriften her! De smager fantastisk.

Jeg fik også bagt nogle “sunde” cookies med banan, havregryn, chokolade, kanel og mandler – de er i hvert fald et sundere alternativ, og så er de meganemme at lave. Opskriften får du her.

Weekenden blev også sluttet af på smagfuld vis, da HK lavede en skøn pastaret til aftensmad inspireret af vores nye Jamie Oliver-kogebog “Superfood til hele familien”. Vi kan vist roligt sige, at vi er klar til en ny uge med depoterne fyldt godt op 😉

♡ Katrine

Et smukt ferieminde – Dykning på Filippinerne

Filippinerne var en meget smuk oplevelse.

Jeg har været en tur i gemmerne, og her faldt jeg over billeder fra dengang, jeg var på Filippinerne med mine forældre tilbage i 2005. Vi var afsted i 17 dage, og det er helt sikkert en af mine bedste rejseoplevelser. Vi boede både på resortet Coco Beach og en uge ombord på Coco Explorer, som var en gammel bananbåd, der var ombygget til at have feriegæster ombord. Kahytterne var dog så trænge, at mine forældre og jeg i stedet sov på dækket under åben himmel.

Vi sov på dækket af den gamle bananbåd Coco Explorer.

Filippinerne var det rene bounty-land med en fantastisk natur både på land og under vand, og vi var på ture til steder, som helt sikkert er noget af det smukkeste, jeg har set i mit liv. Samtidig oplevede vi også rigtig meget fattigdom, og det gjorde helt klart store indtryk på den dengang 14-årige mig.

Jeg husker især en episode fra hovedstaden Manila, hvor gaderne var fyldt med fattige børn, der sov i papkasser. Og lige der bag en mur midt i det hele, lå en smuk kirke med en smuk park til, hvor der var gjort klar til at blive fejret en 1-års fødselsdag. Men ikke en hvilken som helst 1-års fødselsdag. Det var så overdådigt med store bjerge af legetøj, en scene, diverse underholdningsapparater, de fineste dækkede borde og balloner i lange baner. Og på den anden side af muren, var der en fattigdom, som jeg aldrig før havde set. Der fandt jeg for alvor ud af, hvor stor forskel, der er på rig og fattig, og jeg får stadig ondt i maven, når jeg tænker på det i dag.

En overdådig 1-års fødselsdag i Manilla.

Men tilbage til bananbåden Coco Explorer, hvor jeg fik lov til at tage et dykkercertifikat. Det er uden tvivl et af mine allerbedste ferieminder, og jeg er så taknemmelig over, at jeg har den oplevelse med i min bagage. Mit første dyk var et prøvedyk sammen med min far, hvor vi efter lidt træning og instruktioner i vandkanten, svømmede længere og dybere ud på det åbne hav, og så den smukke verden af fisk og koraler, der gemmer sig under havets overflade. Det var en fantastisk følelse at ligge der vægtløs i vandet og kigge på alle de farverige fisk, og vi var også så heldige, at vi både mødte skildpadder, søstjerner og rokker på vores vej.

Min far og jeg efter vores allerførste dyk. En fantastisk oplevelse vi havde sammen.

Efter prøvedykket var jeg solgt, og jeg måtte bare have et dykkercertifikat, og en stor del af ugen på båden gik derfor med masser af dykning og teorilæsning. Et af vores dyk var på Apo Reef, som er et af de smukkeste steder at dykke i verden, hvor man dykker langs en stor koralvæg i de vildeste farver, og så er sigtbarheden her næsten altid knivskarp. Det var helt ubeskriveligt at få lov til at opleve, og jeg kan huske, at jeg følte mig som den heldigste teenagepige i verden.

Livet under havoverfladen er i særdeleshed en oplevelse værd, og jeg har udover Filippinerne også dykket et par gange i Egypten. Det er dog ved at være en del år siden, jeg sidst har været afsted, og mit dykkercertifikat trænger helt klart til en opfriskning. Jeg drømmer om at komme på dykkerferie igen snart, og min helt store drøm er at prøve at dykke i Australien en dag.

♡ Katrine

Om at føde for tidligt og være indlagt i Sverige


William blev født, da jeg var 35+6 henne, præcis fire uger før min terminsdato, og selvom det kun er lidt for tidligt født, så kan det stadig give komplikationer, og det gav i hvert fald masser af bekymringer hos hans forældre. Fødslen og dagene derpå er lidt uklare for mig, så jeg beklager, hvis indlægget bliver lidt rodet, men det er rart lige at få sat lidt ord på hele forløbet.

Læs også: Velkommen til verden William

Vi ankom til fødselsafdelingen ved fire-tiden om natten den 16. december, og jeg regnede med, at vi ville blive sendt hjem igen. Selvom jeg havde ondt, troede jeg ikke rigtig selv på, at jeg var i fødsel. Jeg skulle jo først føde til januar. Heldigvis havde Hans-Kristian tænkt lidt længere frem end mig, og havde taget en taske med tøj og tandbørster med for en sikkerhedsskyld. Det viste sig at være en god idé, for da jeg blev undersøgt, var jeg åben seks cm., og blev derfor indlagt med beskeden om, at jeg snart skulle være mor. Hans-Kristian og jeg kiggede forvirret på hinanden, og begyndte at grine. Hans-Kristian skulle have været til julefrokost i Danmark om aftenen, så det var virkelig heldigt, at han ikke allerede var hoppet på et fly 🙂

Fredag formiddag fødte jeg William, der på trods af sin tidlige ankomst var sund og rask. Vi blev dog alligevel indlagt på sygehusets barselshotel, hvor vi endte med at være indlagt i fire dage. Og det blev fire dage, hvor vi konstant var ude på en følelsesmæssig rutsjebanetur. Det var forvirrende, hektisk og fantastisk på en gang.

Det ene øjeblik var alt i den skønneste orden, og det næste var alt kaos, sådan føltes det i hvert fald. William sov det meste af tiden, og det var en kamp at få mad i ham, da han hele tiden faldt i søvn, når han skulle ammes. Vi måtte derfor “tvangsfodre” ham med mælkeerstatning fra små plastikbægre i de første par døgn. Det tog en evighed, og var så svært at få maden i ham, hvilket resulterede i, at han tabte sig. En aften havde han også blod i sin afføring, og hans temperatur var faldet, så han blev grundigt undersøgt af både læge og jordmoder. Det viste sig, at det ikke var noget alvorligt, men det var virkelig en ubehagelig oplevelse for forældrene.

Vi var i virkelig gode hænder på barselshotellet, men samtidig var det også enormt udmattende, at der tit kom jordmødre ind på stuen for at undersøge både William og jeg. Det var derfor virkelig dejligt, da vi endelig fik lov til at tage hjem, selvom det også var vildt nervepirrende pludselig at være overladt helt til os selv.

Imens vi var indlagt, var vores familie og venner hjemme i Danmark, og aldrig har jeg haft så meget hjemve før. Jeg er så taknemmelig over den gode behandling, vi fik på Söder Sygehus her i Stockholm, men hold op, hvor var det hårdt ikke at have sine nærmeste i nærheden i sådan en situation (Må hellere føde i DK næste gang). Vi ville gerne vise vores guldklump frem til dem derhjemme, og samtidig kunne vi også godt bruge en stor krammer, når tingene gik skævt. Men vi havde heldigvis hinanden og superdygtige læger og jordmødre omkring os.

Det er ikke rigtig til at forstå, at det kun er omkring seks uger siden. På en måde føles det, som om det var i går, og på den anden side føles det, som om det er flere måneder siden. Det er så naturligt, at W er i vores liv nu, og udviklingen med ham går så stærkt, at det er svært at forstå, hvor lille og skrøbelig han var for så kort tid siden.

♡ Katrine

Om at få sin gamle krop tilbage

Grøntsagssnacks med avocadodip.

Hvor er det bare vildt, hvad ens krop kan! Her lidt over fem uger efter fødslen, vejer jeg kun 3,5 kg. mere end min normalvægt. Jeg går egentlig ikke så meget op i tallet på vægten, som jo er nogle ret ligegyldige cifre, der ikke fortæller så meget om, hvordan man ser ud, og hvordan man har det med sig selv. Men det er nu alligevel vildt, hvor hurtigt ens krop kan forandre sig efter en graviditet.

Min krop er lidt blødere og rundere, end den plejer at være, men så snart jeg må begynde at træne igen, er jeg sikker på, at jeg nok skal komme tilbage i god form og få den strammet lidt op. Indtil da har jeg besluttet, at jeg skal ud og trille med barnevognen hver dag, hvis vejret tillader det, så jeg både får motion og frisk luft.

Det kan godt være lidt svært at være sund, når man er på barsel, da det er så hyggeligt at spise hjemmebagte boller og pandekager, men jeg spiser overordnet set sund og varieret mad, og så skal der jo også være plads til lidt af det søde 😉 Jeg er som sådan ret ligeglad med, hvad jeg taber af kilo, men jeg håber da, at jeg kan iføre mig en bikini til sommer og være godt tilfreds med mit spejlbillede.

Uanset hvad, så er det dejligt ikke længere at være så besværet som i slutningen af min graviditet. Nu kan jeg igen gå lange ture uden at have ondt, jeg kan nå mine fødder, og alt væsken i kroppen er forsvundet, så jeg også kan passe mine sko. Mit gamle tøj begynder så småt også at passe, og jeg kan langt om længe erstatte joggingbukserne med jeans 🙂

♡ Katrine

Weekend med et dejligt besøg fra Danmark


Vi har haft en herlig weekend her i Stockholm. Vi har nemlig haft besøg af mine forældre, der tog den lange tur herop fra Sjælland for at holde weekend med os fra fredag til søndag. Normalt plejer jeg at være hjemme i Danmark mindst en gang om måneden, men jeg har ikke været hjemme siden november pga. min graviditet og Williams fødsel. Derfor er det så dejligt, at de kommer til os i stedet. Vi er dog i gang med at få lavet et pas til William, så vi kan tage på tur til Danmark i løbet af foråret 🙂

Mine forældre havde været så søde at pakke bilen med nogle af vores møbler hjemmefra, og herudover kørte min far og Hans-Kristian også i IKEA og hentede vores nye sofa. Fredag blev derfor brugt på at samle møbler og hænge lamper op, og nu er vi endelig kommet på plads i lejligheden, og det er blevet et rigtig hyggeligt lille hjem.

Det var så skønt at have dem på besøg, og vi fik hygget max igennem med hjemmelavede pizzaer og pandekager med is. Vi var også på opdagelse i vores nye hood, og blev meget positivt overraskede. Her er den skønneste natur og masser af vand, hvor jeg glæder mig til, at vi kan bade til sommer, og selvfølgelig til at gå en masse ture med barnevognen. Jeg elsker at bo tæt ved vandet, og det er helt klart et af plusserne ved at bo i Stockholm, som har vand på alle ledder og kanter.

♡ Katrine

En helt almindelig dag på barsel


William sover sødt med sutten i munden, mæt og veltilpas. Jeg selv har tis og brystmælk på tøjet, og jeg har ikke været i bad siden i forgårs. Til gengæld har jeg brugt dagen på at amme, skifte bleer, gået tur med barnevognen, gjort rent, vasket op, skoldet sutter samt været i vaskekælderen af fire omgange og ordne vasketøj.

At være på barsel er tidskrævende, og jeg når slet ikke alt det, som jeg gerne ville. Måske skyldes det også, at mine batterier er lidt fladere end normalt, da nattesøvnen ikke er, hvad den har været. Men jeg klager ikke, jeg er så pjattet med den lille guldklump, og synes, det er hyggeligt at tilbringe dagene sammen med ham.

Udover alle de praktiske ting prøver jeg også at nå at skrive her på bloggen, når W sover. Mit mål er at blogge alle hverdage, hvis altså jeg har noget på hjerte. Det er et skønt frirum, hvor jeg kan fordybe mig for en kort stund, og det nyder jeg virkelig meget. Jeg har også et par andre spændende projekter i gang, men det halter noget bagud, da der simpelthen er for få timer i døgnet. Jeg vil ikke røbe for meget endnu, men en ny blog til mødre, der ønsker at blogge, er i støbeskeen, og så snart jeg er klar med det færdige resultat, skal jeg nok råbe op om det herinde 🙂

Nu vil jeg smutte i bad, inden jeg skal lave pizzadej sammen med HK til de hjemmelavede pizzaer, som vi skal nyde i morgen, når mine forældre kommer på besøg hele vejen fra DK 🙂

Hvordan forløb/forløber din barsel sig?

♡ Katrine

Man skal huske at kærestehygge

Mums, Hans-Kristian serverede denne lækre pastaret forleden.

Det kan være svært at finde tiden og overskuddet til kærestehygge, når man er nybagte forældre, men jeg tror virkelig, at det er vigtigt, at man prøver at prioritere kærestetid, så det hele ikke kun drejer sig om bleer og babysnak.

Jeg skal lige vænne mig til, at William pludselig tager en masse af den tid, som jeg ellers ville have brugt med Hans-Kristian. Hans-Kristian og jeg er vant til at tilbringe meget tid sammen, og det gør vi selvfølgelig også stadigvæk, men Williams behov kommer selvfølgelig i første række, hvilket resulterer i, at der er mindre tid til at kysse på hans far.

Jeg elsker, at vi alle tre er en lille familie, men kærestetiden skal prioriteres, og jeg nyder derfor de øjeblikke, hvor HK og jeg har tid til bare at være os, som forleden, hvor der var mulighed for en kort lille date night. Mens William sov serverede HK en lækker hjemmelavet pastaret og et lille glas rødvin, og selvom vores “date night” varede ganske kort, da William vågnede, og var sulten, var det et af de der små særlige øjeblikke, som er så vigtige at nyde i den travle hverdag.

Den første måned som ny familie


I går var det en måned siden, at William kom til verden, og tiden er virkelig bare fløjet afsted. I vores første måned som ny familie har der været fart over feltet med blandt andet besøg af familien i julen samt flytning til vores nye lejlighed. Det har til tider været lige lovlig hektisk, men heldigvis har William den sejeste far, der har rendt rundt og fået alt til at gå op i en højere enhed, mens jeg har koncentreret mig om at amme og skifte bleer 🙂

Rollen som mor er faldet mig ret naturligt, og heldigvis er William for det meste en nem og tilfreds baby, så det har egentlig ikke været en særlig stor omvæltning at blive mor. Selvfølgelig har jeg lige skulle finde mig tilrette i den nye rolle, og jeg bliver da også udfordret og lærer nye ting hver dag.

Det sværeste er, at jeg ikke længere kan planlægge tingene, som jeg plejer. Det er virkelig svært at nå noget til et bestemt klokkeslæt, og alting tager ofte længere tid, end jeg lige havde regnet med. Så at have aftensmaden klar til spisetid, nå i vaskekælderen inden for den bookede tid eller møde op hos lægen til aftalt tidspunkt kan være lidt af en udfordring, når man har en lille sulten baby.

Om jeg nogensinde vænner mig til at være hjemmegående husmor, ved jeg ikke, men der bages da både boller og eksperimenteres med ny mad i det lille hjem. Og vigtigst af alt, så elsker jeg vores nye lille familie, og synes, det er vildt fantastisk, at HK og jeg nu er far og mor. Dagene kan dog godt blive lidt ensomme heroppe i Stockholm, og det kan godt mærkes, at jeg ikke har familie og venner rundt om hjørnet. Jeg priser mig derfor lykkelig for nutidens teknologi, som gør det hele lidt nemmere, når Danmark føles langt væk.

♡ Katrine

Når det er svært at amme offentligt


At amme er noget af det mest naturlige i verden, og jeg er 100 procent med på holdet, der er for offentlig amning, men som tingene er lige nu, har jeg ikke selv mod på at amme offentligt.

Jeg havde aldrig troet, at jeg ville have det sådan. Faktisk har jeg altid tænkt, at jeg ville være en af de mødre, der skulle hænge ud på caféer, når jeg var på barsel. Men sådan har jeg det ikke længere…

Måske skyldes det, at W ikke er ældre, end han er, for det er svært at amme ham, uden der kommer mælk på både tøjet og på vores omgivelser, og det har jeg på ingen måde lyst til, at andre skal være vidner til.

Jeg håber, det bliver bedre med tiden, så jeg kan gå ud i offentligheden uden at skulle frygte at hive brysterne frem. Det gør jo, at jeg føler mig lidt begrænset i forhold til at komme ud, men pt. er det alt for grænseoverskridende for mig, og jeg har kun lyst til at amme i private omgivelser.

Jeg ved ikke, om andre ammer “pænere” uden mælk alle vegne, eller om de bare er ligelade? Jeg har i hvert fald respekt for de mødre, der ammer offentligt, og jeg håber, at det en dag også lykkes for mig.

♡ Katrine

William fire uger og en stresset frisørtur


I dag er terminsdatoen for Williams fødsel, og samtidig dagen, hvor han fylder fire uger. Det er ret vildt, at han allerede har været her så længe, når han jo først rigtig skulle være kommet sådan cirka i dag. Heldigvis klarer han sig rigtig godt, selvom han blev født lidt for tidligt, og i dag hos sundhedsplejersken sagde vægten hele 4225 g, og han målte 53 cm. Han er ved at være en rigtig lille tyksak <3

Efter besøget hos sundhedsplejersken og en tur i supermarkedet så jeg, at der var tomt hos frisøren, og da jeg virkelig trængte til at få styr på bonghåret, prøvede jeg lykken, og heldig var jeg, for hun havde en ledig tid, og synes, at det var hyggeligt, at jeg havde barnevognen med.

Jeg prøvede virkelig at nyde det, mens hun vaskede, klippede og fønnede mit hår, hvilket jeg normalt elsker, men i dag blev jeg helt stresset og havde svært ved at slappe af, da jeg var bange for, at W ville vågne i barnevognen. Frisøren var dygtig, og gjorde sig meget umage, og det eneste, jeg kunne tænke på, var, hvornår hun dog var færdig 😀 Det gik dog rigtig fint, og W vågnede først, da vi var helt hjemme igen, og her bagefter er jeg virkelig glad for, at jeg fik ordnet håret, selvom jeg var megapresset i situationen.

At blive mor er jo helt nyt for mig, og en rolle jeg kun har haft i fire uger. Derfor bliver jeg dagligt udfordret, hvad enten det er at skulle have W med i IKEA, til frisøren eller at klippe hans negle. Men der er jo en første gang for alt, og heldigvis bliver det nemmere og nemmere, som dagene går, så selvom jeg ikke rigtig kunne nyde frisørturen i dag, så føltes det alligevel lidt som en sejr, at jeg gjorde det.

God weekend til dig, og husk at nyde hverdagens små sejre og klap dig selv på skulderen lidt oftere 🙂

♡ Katrine