Teatern – Lækkert og billigt madmarked i Stockholm


Er du til afslappet stemning med lækker og billig mad? Så er Teatern madmarked i Stockholm et besøg værd.

Madscenen Teatern ligger i shoppingcenteret Ringen Centrum på Södermalm i Stockholm, og minder lidt om en luksus udgave af et cafeteria. Otte forskellige topkokke har hver deres lille køkken i restauranten, hvorfra du kan bestille lækker og hurtig street food. Der er noget for enhver smag, men fælles for alle køkkenerne er, at kvaliteten er i topklasse.

I Teatern er der et stort udvalg af lækker mad.

Da Hans-Kristian og jeg spiste der forleden, fik vi tre retter hver for 100 svenske kr. pr. person fra køkkenet “Caos”. Det smagte virkelig godt, og portionerne var tilpas store, så jeg gik mæt derfra uden at være proppet. Der følger for resten også gratis vand med, så prisen kan man bestemt ikke klage over 🙂

Jeg fik tre lækre asiatiske retter.
Hans-Kristian fik tun, tatar og en burger med pulled pork.

Find Teatern her

Ringen Centrum, Skanstull
Götgatan 132
118 62 Stockholm
Læs mere her >

Jeg er nomineret til Liebster Award

liebster award

liebster award
Liebster Award er en blog award, der tildeles til mindre blogs, som har under 1000 følgere. Alle bloggere, der bliver nomineret skal svare på 11 spørgsmål, dele 11 facts om dem selv, nominere 11 nye bloggere og herudover stille 11 spørgsmål til de nye nominerede. Det er et supersjovt koncept, og en god måde at lære nye og mindre bloggere at kende.

Jeg er meget beæret over, at Selfie And The City er blevet nomineret, og sender en stor tak til Laura fra Stinusit.dk for nomineringen.

Reglerne i Liebster Award

1. Tak bloggeren, der nominerede dig.

2. Vis Liebster Award-logoet på din blog. (find det her)

3. Besvar de 11 spørgsmål, som du modtager fra bloggeren, der nominerer dig.

4. Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv.

5. Nominer 11 blogs, der har under 1000 følgere.

6. Lav dine egne 11 spørgsmål, som dine nominerede bloggere skal svare på.

Spørgsmål & Svar

Hvorfor begyndte du at blogge?
– Jeg startede min egen blog, da jeg savnede at skrive og blogge, som jeg tidligere havde gjort, da jeg var ansat på Vi Unge. Jeg havde brug for et sted, hvor jeg kunne skrive mine tanker og idéer ned, og en blog var den perfekte platform for mig.

Hvor længe har du blogget?
– Jeg startede min egen blog for over tre år siden, men har også blogget før det på viunge.dk.

Hvorfor skal folk følge din blog?
– Folk skal følge min blog, hvis de gerne vil læse om, hvordan det er, at bo i udlandet og samtidig blive inspireret til deres ferier. Bloggen er også et sted med tips og tanker til kvinder i 20’erne, og har primært fokus på storbylivet.

Hvor ser du dig selv om fem år?
– Puha, det er et svært spørgsmål, og generelt har jeg et princip om ikke at spå om min egen fremtid, men i stedet være i nuet. Jeg vil dog gerne gøre en undtagelse og svare på det uden at gå for meget i detaljer: Jeg ser mig selv som et lykkeligt menneske, der lever af noget, der gør mig glad hver dag. Samtidig håber jeg, at jeg har min egen familie, og at folk jeg elsker, har det godt, og er sunde og raske.

Hvilken blogger inspirerer dig mest?
– Hm hm hm… Endnu et svært spørgsmål. Der er så mange dygtige og kreative bloggere derude, og jeg følger en hel del, så for ikke at skulle vælge mellem mine danske blogkolleger, vil jeg vælge den amerikanske Melyssa fra thenectarcollective.com, der gang på gang inspirerer og udfordrer mig, når det kommer til at blive bedre til at blogge.

Hvad er top tre på din bucket list?
– Jeg vil holde det til tre rejsemål på min to do-liste, og selvom det er et svært valg, så må det på nuværende tidspunkt blive: 1. Australien 2. New Zealand 3. Californien. Ikke de billigste og nemmeste rejsemål, men man har jo lov at drømme. 🙂

Hvilke blogindlæg kan du bedst selv lide at skrive?
– Jeg kan godt lide at lære fra mig og give min viden videre til andre, og derfor deler jeg ud af tips om blogging og online kommunikation på min blog udelukkendelund.dk. Og her på Selfie And The City prøver jeg også at inspirere ved at give rejsetips og inspiration til forskellige rejsemål. Jeg har helt klart en bedre følelse, når jeg udgiver et indlæg, hvis jeg føler, at læserne kan få noget brugbart ud af det. Og det er også de indlæg, jeg helst selv vil læse.

Hvad er din absolut yndlingsfilm?
– Jeg elsker at se film, og synes det er rigtig svært at vælge en film fremfor andre. Men hvis jeg kigger på, hvilke film, jeg har set mest gennem tiden, så må det være Harry Potter-filmene. Jeg har altid elsket både bøgerne og filmene, og der er ingen tvivl om, at det er dem, jeg har set flest gange i mit liv.

Hvad laver du i din fritid udover at blogge?
– Da jeg bor i udlandet med min kæreste, bruger vi en del af vores fritid på at udforske byen og naturområderne, her hvor vi bor. Vi kan godt lide at gå ture sammen og opleve kulturelle ting.

Hvad laver du, når du keder dig?
– Det er utrolig sjældent, at jeg keder mig, men hvis jeg trænger til at slappe af, kan jeg godt lide at lægge mig i sengen og stene en serie på iPad’en.

Hvad er dit go-to-outfit?
– Jeg er ikke den mest kreative, når det kommer til outfits, så et klassisk look med jeans og en skjorte er altid en sikker vinder, når jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal tage på.

11 random facts om mig

1. Mit fulde navn er Katrine Lund Nielsen, men jeg bliver ofte bare kaldt for Lund.

2. Jeg har et meget stort dyrehjerte, og har begravet utallige døde fugle i mine forældres baghave som barn. De fik tale og gravsten og det hele.

3. Min kæreste Hans-Kristian og jeg har været sammen siden sommeren 2007. Det er altså snart ni år!

4. Jeg droppede ud af gymnasiet midt i 2.g, og var så heldig at få et job på tøseredaktionen Vi Unge et par måneder efter. Jeg har sidenhen taget en HF-eksamen ved siden af mit arbejde, selvom det at gå i skole bestemt ikke er noget for mig.

5. Jeg bliver hurtigt rørt til tårer, og græder tit til alt ligefra film, “X Factor” og boligprogrammer.

6. Jeg har siden, jeg var barn, brugt mottoet “Smil til verden, og verden smiler til dig”.

7. Jeg er en udtrykstype, der har svært ved at skjule, hvordan jeg har det, både når jeg er glad, og når jeg er ked af det, og jeg kan til tider være ret så temperamentsfuld.

8. I efteråret besluttede jeg mig for at blive selvstændig og i januar i år, startede jeg min virksomhed Udelukkende Lund, hvor jeg hjælper folk med at lave hjemmesider og blogs. Det kan du læse mere om her.

9. Jeg blev hamrende tosset på mine forældre som barn, da jeg fandt ud af, at julemanden ikke fandtes, og at de havde løjet for mig igennem alle disse år. I dag er jeg dog glad for, at de lod mig tro på både ham og tandfeen – det var nu meget hyggeligt.

10. Jeg har en stor svaghed for saltlakrids, som uden tvivl er mit yndlingsslik.

11. Jeg elsker både at dykke og stå på ski, og håber snart, at det bliver muligt med en dykkerferie igen.

Mine 11 nominerede er

Tamara – Sundogfitmor.dk

Louise – Louiserose.dk

Sanne – Scrappesanne.dk

Line – Alleud.dk

Mille – Funnyfinans.dk 

Anne-Mette – Giz-blog.dk

Celia – Truebeauty.dk

Josefine – Leprofashional.com

Maria – Slinkypiinky.dk 

Louise – Lullumut.com

Anne-Dorthe – Annedortheandersen.dk 

11 spørgsmål til de nominerede

1. Hvorfor har du valgt at blogge?

2. Hvad synes du, der er det bedste og det dårligste ved at blogge?

3. Hvilke blogs læser du selv?

4. Hvad er dit bedste ferieminde?

5. Hvor drømmer du om at rejse hen?

6. Hvilke interesser har du udover at blogge?

7. Hvad drømmer du om at opnå i forbindelse med din blog?

8. Hvilken slags ferie er du mest til?

9. Kunne du finde på at bo i udlandet, hvorfor/hvorfor ikke?

10. Hvilken storby kan du bedst lide?

11. Hvad er din yndlings tv-serie?

Så er der vist ikke andet at sige end sæt i gang kære nominerede. Jeg glæder mig til at læse jeres svar, og se, hvem I selv nominerer. 🙂

♡ Katrine

Så er jeg flyttet til Stockholm

Udsigten fra køkkenvinduet i den nye lejlighed :)
Udsigten fra køkkenvinduet i den nye lejlighed 🙂

Hejsan. Jeg har haft travlt det sidste stykke tid med både arbejde, flytning og hygge med familie og veninder, og derfor har der været stille her på bloggen. Det beklager jeg, men jeg vender stærkt tilbage, nu hvor jeg er flyttet til Stockholm, og der falder lidt ro over hverdagen igen 🙂

I søndags pakkede Hans-Kristian og jeg bilen med mine ting og kørte fra Stevns til Stockholm, og vi ankom til lejligheden i Stockholm søndag aften efter en god men lang køretur. (Hvis du nogensinde skal køre til Stockholm, så sørg for at følge motorvej E4, så du slipper for en to-timers omvej ligesom os.)

Det er aldrig sjovt at tage afsked, og det var ret vemodigt at skulle rejse fra familie og venner igen. Det var derfor dejligt, at Stockholm valgte at byde mig velkommen på bedste vis med det flotteste forårsvejr i går. Helligdagen blev derfor tilbragt udendørs med at udforske det smukke naturområde i Nacka, hvor vi bor, og jeg ved allerede, at jeg kommer til at elske det her. For som du også kan se på billederne nedenfor, så er her virkelig skønt.

nacka_naturreservat_7
nacka_naturreservat_6
nacka_naturreservat_4
nacka_naturreservat_3
nacka_naturreservat_2
nacka_naturreservat_1
Husk også, at du kan følge med i min hverdag her i Stockholm på min Instagramprofil

♡ Katrine

Sådan indsætter du en signatur på din blog

saadan_indsaetter_du_en_signatur_paa_din_blog

Jeg har fået flere spørgsmål om, hvordan man får en signatur indsat i bunden af sine blogindlæg automatisk. Og det er faktisk slet ikke så svært. Så derfor har jeg lavet en lille guide til dig, som du nemt kan følge trin for trin.

Bemærk, at guiden er til dig, der har din egen blog via WordPress.

Syv step til at indsætte en signatur på din blog

1. Find ud af, hvordan din signatur skal se ud. Du kan selvfølgelig bare skrive tekst, men du kan også vælge at lave en mere fancy en af slagsen og gemme som et billede. Der findes mange programmer, hvor du nemt og gratis kan skrive dit navn med en pæn tekst og i lige den farve, du ønsker. Prøv f.eks. canva.com eller picmonkey.com.

2. Når du har gemt dit billede med din nye signatur, skal billedet uploades til dit Mediebibliotek i WordPress. Du uploader bare billedet, som du normalt plejer at uploade billeder.

indsaet_billede

3. Når billedet er uploadet til dit Mediebibliotek, skal du kopiere billedets URL.

kopier_url

4. Gå nu til Plugins, og installer pluginnet WP Post Signature.

wp_post_signature_plugin

Og aktiver det herefter:

wp_post_signature

5. Gå til Indstillinger –> WP Post Signature, og indsæt din signatur. Husk derefter at vælge On i spørgsmålet “Will the signature be on or off by default?”.

Du kan enten vælge at skrive dit navn eller indsætte et billede.
Hvis du ønsker at indsætte et billede skal du bruge denne kode: <img style=”border: 0px; width: 200px; height: 45px;” src=”INDSÆT BILLEDE-URL HER” alt=”Signature” /> – Du kan ændre størrelsen på din signatur ved at ændre på tallene width og height.

OBS! Det er vigtigt, at du ikke kopierer ovenstående kode, men skriver den ind selv, da den ellers ikke vil virke, da anførelsestegnene (“) ikke er korrekte, når de kopieres.

indsaet_signatur_i_blog

6. Kryds herefter af, hvor din signatur skal vises og tryk på Save Changes.

signatur_blog

7. Din signatur kan nu ses i bunden af alle dine blogindlæg 🙂

Spørgsmål? Så skriv en kommentar nedenfor. 

Nu med eget visitkort

visitkort

For et par uger siden, fik jeg endelig taget mig sammen til at bestille visitkort, og i sidste uge landede de så endelig i postkassen. Da jeg startede som selvstændig, havde jeg egentlig ikke regnet med, at jeg behøvede visitkort, men det gik hurtigt op for mig, at der var et behov for det. Ofte oplever jeg nemlig, at folk gerne vil have min mail og mit telefonnummer, og så er det bare ikke særlig professionelt at stå og skrive det på et stykke papir, som man river ud af notesblokken.

På min to-do liste har der derfor stået visitkort et stykke tid, men jeg blev ved med at udskyde det, da jeg synes, det var besværligt. Det viste sig dog, at det var det overhovedet ikke, da jeg nemt og billigt kunne designe og bestille mine visitkort på vistaprint.dk.

Jeg var ret skeptisk om kvaliteten nu var god nok, men jeg er faktisk blevet ret tilfreds med dem, og så er det rart at have noget at hive op af tasken, når folk spørger efter det. Jeg kan derfor kun anbefale dig, at du også får bestilt nogle visitkort, hvis du har din egen virksomhed. 250 stk. kostede ikke mere end 366 kroner, så det er jo lige til at overkomme.

10 europæiske storbyer du kan besøge om foråret

Går du og overvejer, hvor du skal rejse hen til foråret? Så er en af de her 10 spændende europæiske storbyer måske noget for dig?

Amsterdam


Amsterdam er perfekt at besøge om foråret, hvor blomsterne springer ud alle vegne. Herudover regner det statistisk mindre om foråret i Amsterdam end resten af året, så der er rig mulighed for at vandre byen rundt i tørvejr eller slå sig ned i en af byens parker.

Zürich


Oplev Schweiz’ største by, Zürich, der ligger i naturskønne omgivelser ved Zürichsøen. Zürich byder på spændende bygninger og museer, og samtidig har du bjergene tæt på, hvis du ønsker en mere aktiv ferie.

Reykjavik


Hvad med et besøg i verdens nordligste hovedstad, Reykjavik? Her vil du kunne opleve smuk natur og spændende historie tilbage fra vikingetiden. Og så kan du selvfølgelig også opleve sprudlende gejsere, vandfaldet Gullfoss samt den fredede nationalpark Þingvellir.

Lissabon


Er prægtige palæer, stejle, smalle og snoede gader med hyggelige gamle huse noget for dig? Så skal turen gå til Lissabon. Byen myldrer også med grønne parker, og så er den kendt for sin fortovskunst med motiver skabt i farvede stenbelægning.

Edinburgh


Jeg er vild med Skotland, og Edinburgh er en virkelig hyggelig by med masser af fine ting at se. Du kan også nemt tage på tur til det smukke højland, hvor naturen er helt fantastisk. Eller hvad med et besøg på et skotsk whisky destilleri?

Berlin


Berlin er den perfekte destination, hvis du drømmer om en hyggelig kør-selv-ferie. Byen er fyldt med historie, og er perfekt at opleve i foråret, hvor der er noget at opleve for enhver smag, både når det kommer til kultur, shopping, mad og natteliv.

Stockholm


Jeg vil da også lige slå et slag for Stockholm. For en ting er sikker, byen er virkelig et besøg værd. Stockholm har mange forskellige bydele, der både byder på spændende kultur og arkitektur. Byen er fordelt på 14 øer og holme, hvilket er grunden til, at byen har fået kælenavnet, Nordens Venedig. Læs min rejseguide til Stockholm her.

London

Åh London. Hvad kan jeg sige? London er helt klart en af mine yndlingsbyer, og hvis du endnu ikke har været der, kan jeg kun sige, at du skal til at komme afsted. London er en by med utallige muligheder, og en storby, der er svær at blive træt af!

Paris

Lyder en romantisk forårstur ikke også skønt i dine ører? Paris byder både på hyggelige fortovscaféer, farverige macarons og det berømte Eiffeltårn. Foråret plejer at starte tidligere i Paris end i Danmark, og ofte kan du finde hoteller til fordelagtige priser på denne årstid.

Firenze

Oplev påsken i Firenze. Påsken er en af de største højtider i Italien, og det betyder fest i gaderne. Se f.eks. den gyldne vogn blive “sprængt i luften” på Piazza del Duoma påskedag, eller deltag i det berømte karneval i Viareggio. Du kan også tage til dragefestival i San Miniato den første søndag efter påske.

Hvilken storby drømmer du om at tilbringe foråret i? 

Fem seje kvindelige rejsebloggere

fem kvindelige internationale rejsebloggere
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og derfor vil jeg gerne hylde fem kvindelige internationale rejsebloggere, der inspirerer mig. Hvis du er vild med at rejse, så kig med her.

1. World of Wanderlust

Captain of this ship ⚓️ @tajmaldives @visitmaldives

A photo posted by Brooke Saward (@worldwanderlust) on

Brooke Saward står bag bloggen World of Wanderlust, der er en af de mest læste rejseblogs i verden. Brooke startede bloggen i 2012, og i dag er det hendes levebrød. Hvis du skal på ferie, vil jeg anbefale dig at kigge forbi worldofwanderlust.com, hvor du kan finde supergode rejseguides til lande og byer i hele verden.
Besøg worldofwanderlust.com her >

2. Negin Mirsalehi

Ready for with @fwrd #lookfwrd A photo posted by Negin Mirsalehi (@negin_mirsalehi) on


Hun er gudesmuk, og så har hun hele 2,9 millioner følgere på Instagram! Det er altså ret vildt at gå fra en nobody til lige pludselig at være en stjerne på Instagram. Negin er model, og rejser verden rundt til modeshows, og på hendes blog og Instagramprofil kan du følge med i de spændende rejser og blive inspireret af hendes fine stil.
Besøg neginmirsalehi.com her >

3. Girl, Unspotted


På girlunspotted.com møder du den seje blogger, Erica, der kommer fra Filippinerne. Hun tager flotte billeder, de mest spændende steder, og du vil helt sikkert blive inspireret ved at besøge hendes blog. Man kan vel beskrive hende, som en rigtig powerwomen, der udlever sin barndomsdrøm med at rejse verden rundt.
Besøg girlunspotted.com her >

4. Polkadot Passport

Reflections over Lake Matheson A photo posted by Nicola Easterby ✈️ (@polkadotpassport) on


For det første er jeg vild med navnet på bloggen, polkadotpassport.com, det er da et vildt fedt navn, synes du ik’? Bag bloggen er 21-årige Nicola fra Australien, der indtil videre har besøgt hele 31 lande. Hun har mange flere på sin bucket list, så kig forbi hendes blog, og bliv en del af hendes eventyr.
Besøg polkadotpassport.com her >

5. Tuula Vintage

Exploring Sayulita travel diary now on tuulavintage.com ❤️

A photo posted by Jessica Stein (@tuulavintage) on


Man kan ikke andet end at blive lidt fortryllet af Jessica Stein, der står bag bloggen tuulavintage.com. Bloggen er virkelig fin med skønne billeder, og man kan ikke andet end at få smil på læben, når man kigger med.
Besøg tuulavintage.com her >

Jeg elsker at blive inspireret, så del gerne et link til din yndlings rejseblog i en kommentar nedenfor 🙂

Fotoshoot på Danmarks mindste gade

Danmarks mindste gade
Danmarks mindste gade ligger i Store Heddinge på Stevns, hvor jeg er vokset op. Derfor lokkede jeg min mor med ud i det grå forårsvejr for at skyde et par billeder af mig på gaden, som kun måler 165 cm. Den er altså en cm. kortere, end jeg er høj 🙂

Danmarks mindste gade har fået navnet Trianglen, og i den orange hjørnebygning holder advokaterne “Advodan” til. Som barn synes jeg, det var vildt sjovt, at gaden var så lille, og jeg er glad for, at den stadig er der den dag i dag.

Min mor blev nødt til at stå på selve vejen for at få både mine fødder og vejnavnet med, så det blev ikke til så mange billeder, da jeg var nervøs for hendes sikkerhed 😉 I skal dog ikke snydes for et billede af de fine grønne ørestikker, der får mig i forårshumør, selvom det er gråt udenfor.

katrine_advodan

Bliv mere professionel med dit eget Media Kit

bliv_mere_professionel_med_dit_eget_media_kit

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Når du kontakter virksomheder for at lave samarbejder med dem, gør du dig garanteret umage for at give et godt billede af dig selv og sælge dig selv godt. Og måske har du allerede fået nogle gode samarbejder i hus, men måske har du også allerede fået nogle afslag? Derfor kommer jeg her med et tip til, hvordan du får færre afslag og flere ja’er fra virksomheder.

Mange virksomheder får tit henvendelser fra bloggere, og det er derfor vigtigt, at du fremstår professionel og seriøs, ligesom hvis du søger et job. Men i stedet for at sende dem dit CV, kan du i stedet sende dem dit eget Media Kit. Du kan endda også lægge dit Media Kit ind på din blog, så virksomhederne selv kan downloade det derinde.

Hvad er et Media Kit?

I bloggerland er et Media Kit et dokument, der beskriver de vigtigste ting omkring din blog. I dokumentet skriver du lidt om dig og din blog samt din statistik. Media Kittet er tiltænkt til virksomheder, som du gerne vil samarbejde med. Ved at sende dem dit Media Kit, kan de danne sig et indtryk af, hvad din blog handler om, hvem din målgruppe er, og hvor mange følgere du har. Hvis du gerne vil lave samarbejder med virksomheder, bør du altså have et Media Kit klar, som du kan sende til dem. Det får dig både til at virke professionel, og samtidig viser det også en potentiel annoncør, hvorfor de skal arbejde sammen med dig.

eksempel_paa_media_kit
Eksempel på Media Kit

Syv ting et Media Kit skal indeholde

1. En kort beskrivelse af dig og din blog. Fortæl, hvor gammel din blog er, hvilke emner du skriver om, og gør det gerne med en personlig vinkel.

2. Spice dit Media Kit op ved at indsætte billeder, som illustrerer, hvad din blog handler om. Sørg også for at indsætte et billede af dig selv.

3.
De fleste virksomheder vil gerne have nogle tal omkring din blog, inden de indgår et samarbejde med dig. Sørg derfor for, at dit Media Kit indeholder statistik på, hvor mange besøgende din blog har, og hvem din målgruppe er.

4. Udover statistik på din blog, er det også en god idé at vise, hvor mange følgere du har på de forskellige sociale medier, du bruger.

5. Beskriv, hvordan en virksomhed kan samarbejde med dig. Hvad kan du tilbyde virksomheden, og hvad tager du f.eks. for et sponsoreret blogindlæg?

6. Skriv lidt om, hvad du tidligere har lavet af samarbejder med virksomheder, og hvilken erfaring du har på området.

7. Sidst men ikke mindst, er det vigtigt, at du tilføjer dine kontaktoplysninger, så virksomheden nemt kan komme i kontakt med dig.

Skabelon til dig fra mig

Jeg har gjort arbejdet lettere for dig ved at udarbejde en skabelon, som du kan bruge helt gratis. Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, får du adgang til mit bibliotek, og her kan du finde en Media Kit-skabelon samt en vedjledning til, hvordan du bruger den. For at bruge skabelonen, kræver det, at du har Photoshop.

Skræddersyet Media Kit til dig

Hvis du ikke har Photoshop, kan du vælge at lave dit Media Kit på anden vis, eller du kan bestille et skræddersyet to-siders Media Kit af mig. Jeg tilbyder nemlig at lave det for dig og sende det til dig som PDF for kun 399 kr. Når du bestiller Media Kittet, vil du modtage en formular, som du skal udfylde med oplysninger om dig selv og din blog, som jeg skal bruge. Først når du har modtaget dit færdige skræddersyede Media Kit, vil jeg sende dig en regning på 399 kr.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/4″][/vc_column][vc_column width=”1/4″][vc_btn title=”JEG ØNSKER ET SKRÆDDERSYET MEDIA KIT” style=”custom” custom_background=”#830081″ custom_text=”#ffffff” link=”url:http%3A%2F%2Fudelukkendelund.us10.list-manage.com%2Fsubscribe%3Fu%3D625011c4cf36590473faef13a%26id%3Dbd989a4e35||target:%20_blank”][/vc_column][vc_column width=”1/4″][vc_btn title=”JEG ØNSKER MEDIA KIT SKABELONEN” style=”custom” custom_background=”#830081″ custom_text=”#ffffff” link=”url:http%3A%2F%2Fudelukkendelund.us10.list-manage.com%2Fsubscribe%3Fu%3D625011c4cf36590473faef13a%26id%3D6c719c6c10||target:%20_blank”][/vc_column][vc_column width=”1/4″][/vc_column][/vc_row]

Traditionel svensk middag i Stockholm

Inden middagen skålede vi i farverige drinks.
Inden middagen skålede vi i farverige drinks.

I går inviterede kæresten mig på traditionel svensk middag i Gamla Stan i Stockholm. Selvom det smådryppede lidt, så kunne jeg ikke andet end at blive glad af at gå rundt i de smalle, brostensbelagte gader. Gamla Stan er virkelig fin, og der er hyggelige restauranter på hvert gadehjørne.

Vi tog på “Tradition”, hvor menukortet blandt andet bød på svenske kødboller. Det fik mig dog til at mindes vores ture til Ikea i Sofia, så vi valgte fisk i stedet for. Jeg fik rödingfile kaldet fjeldørred på dansk, og på den anden side af bordet bestilte herren strömming også kendt som stegte sild. 🙂

traditionel_svensk_middag_i_stockholm_fisk
Det var ikke så ringe endda, og det gjorde det bestemt ikke dårligere, at mit glas var fyldt med chablis.

traditionel_svensk_middag_i_stockholm
♡ Katrine

Spis svensk middag på restaurant Tradition her:

Österlånggatan 1
111 31 Stockholm
Website

Læs også: Forlænget weekendophold i Stockholm