Fem bedste apps til nye bloggere

Skrevet af Denise Jørgensen, kommunikationsassistent hos Surveybee.

Mange tror, at det at være blogger er lige til; man skal blot skrive et par indlæg om en bluse eller finde på en god opskrift. Dette passer dog ikke, og der er langt mere i dét end blot at skrive indlæg. Du skal blandt andet finde din vej rundt på de sociale medier, være kreativ, når du laver indlæg, have gode evner inden for billedredigering og sidst men ikke mindst, kræver det en stor mængde tid.

Som nystartet blogger kan det derfor være overrumplende at starte sin egen blog. I dette indlæg vil du blive introduceret til de fem bedste apps, som kan gøre din start som blogger lidt lettere.

1. Buffer

Som ny i bloggerverdenen kan det let blive uoverskueligt, at holde styr på de mange sociale medier der skal holdes opdateret. Har du lavet et godt indlæg, eller har du blot noget, som du absolut må dele med dine følgere, er det ikke længere nok at uploade det på Facebook.

Nu skal man ligeledes uploade på blandt andet Twitter, Instagram, Pinterest og for nogle også Google+. Det er en lang liste, og man kan hurtigt føle, at man har brug for en assistent. Dette er præcis, hvad Buffer tilbyder dig, eller rettere sagt en virtuel assistent for de sociale medier.

På Buffer kan du uploade alle de tweets, billeder og posts, du ønsker, og så vil Buffer på egen hånd uploade det i løbet af dagen. Applikationen uploader oven i købet på de tidspunkter, hvor mediet har vist at have mest aktivitet. Ønsker du selv at bestemme, hvornår det skal uploades, kan du ligeledes dette. Derfor vil du aldrig glemme at uploade noget igen.

2. Instasize

Selvom det ikke længere er nødvendigt at uploade firkantet billeder på Instagram, er denne app uundværlig. Først og fremmest kan denne applikation resize dine billeder til den rette Instagram størrelse. Yderligere har du et hav af muligheder indenfor filtre, stickers og rammer, som du kan bruge på dine billeder, hvilket enhver blogger har brug for.

3. Google Analytics

Google Analytics er altid godt at have ved hånden. Ved du endnu ikke, hvad Google Analytics er, vil det være en god idé, at du sætter dig ind i dette værktøj. Det er altid interessant at se data over, hvor mange, der besøger din side, hvad de kigger på, og hvornår de er på din hjemmeside. Specielt hvis du tjener penge online på din blog.

Google Analytics app’en gør det muligt for dig at tjekke dette på farten. Dermed bliver det lettere at holde trit med sin blog, da man kan tjekke Google Analytics på sin tablet og mobil.

4. Moldiv

Du har sikkert set det før, en masse bloggere har collager i deres blogindlæg. Collager er gode når du skal vise flere ting på én gang, som eksempelvis når man forklarer en opskrift, eller skal vise sit nye tøj frem. Hos Moldiv kan du lave en endeløs række af collager.

App’en giver dig mulighed for at bruge flere forskellige filtre, stempler, tekst og mange flere funktioner. Det er en meget enkel app, og man behøver derfor ikke være en haj til at bruge redigeringsprogrammer.

5. Adobe Photoshop Express

De fleste kender Photoshop, hvilket er et billedredigeringsprogram, og derfor kræver denne applikationen ikke yderligere introduktion. Derimod er det ikke alle der ved, at du kan få dette program til din mobiltelefon eller tablet. Photoshop er utrolig god at have ved hånden, da du kan tage billeder og redigere dem, uden at du behøver at have din computer med under armen.

Photoshop på mobilen eller tablet giver naturligvis ikke de samme funktioner, som du eksempelvis har på computeren, men du kan lave de mest essentielle redigeringer på mobilen, og derfor kan denne anbefales til alle bloggere, også dem der er nye i branchen.

Læs også: Få trafik fra andre blogs

Kender du flere gode apps, der burde blive tilføjet til listen?

Afslappet vinterlook til businesskvinden

Vinteren er kommet, og det betyder bukser, sweatre, tørklæder, langærmede kjoler, støvler og masser af strik. Men er din garderobe klar til vinteren? Måske har du allerede været ude at shoppe, eller fundet sagerne frem fra sidste år bagerst i skabet? Lige meget hvad, så får du her lidt inspiration til vinterlooket til businesskvinden.

Det kan være svært at gå smart klædt om vinteren, da det vigtigste jo er, at man kan holde varmen. Et par fine og farverige sager gør dog meget i den mørke tid, og her får du tre looks, der er perfekte til en vinter på kontoret.

Pep det sorte look op

Vintertøjet kan hurtigt blive kedeligt, og hvis du ligesom mig, har en tendens til at gå meget i sort om vinteren, kan du peppe looket op med en farverig jakke som i looket her:

vinterlook

1. Ur fra Daniel Wellington til 1.095 kr. >

2. Højhalset bluse fra Ellos til 199 kr. >

3. Poncho fra Esprit til 799 kr. >

4. Støvler fra Sofie Schnoor til 1.199,20 kr. >

Et feminint vinterlook

En knælang kjole med trekvart ærmer giver dig et feminint businesslook, og holder dig samtidig varm på kontoret.

vinterlook

1. Tørklæde fra Amust til 399,20 kr. >

2. Kjole fra Esprit til 699 kr. >

3. Ærmeløs jakke fra Topshop til 335 kr. >

4. Læbestift fra Clarins til 229 kr. >

Casual i strik

Måske tænker du, at et outfit med strik, lyder ret kedeligt, men det behøver det slet ikke at være. Se selv her:

vinterlook

1. Strikcardigan fra Esprit til 699 kr. >

2. Denimskjorte fra Ralph Lauren til 1.099 kr. >

3. Taske fra Leowulff til 1.540 kr. >

4. Faux læderbukser fra Saint Tropez til 499,95 kr. >

Hvilket vinterlook kan du bedst lide?

indlaeg_esprit

Kom til Saint Tropez åbningsfest i København

saint_tropez_aabningsfest

Saint Tropez holder stor åbningsfest, når de slår dørene op til deres butik på Købmagergade 42. Butikken har været under renovation, og det nye butikskoncept skal altså fejres med manér. Christiane Shaumburg-Müller kommer og klipper snoren over kl. 16.30, og der vil være bobler og eksklusive tilbud. De første 50 kunder får 50 % rabat på ikke i forvejen nedsatte varer, og der vil også være mulighed for at købe sager fra den helt nye kollektion.

Vil du med til åbningsfest?

Så mød op på Købmagergade 42, 1150 Kbh K onsdag d. 25. november kl. 16.30.

Fem favoritter fra Saint Tropez

saint_tropez_toej

I min webshop har jeg et stort udvalg af tøj fra Saint Tropez, og her har jeg udvalg fem af mine favoritter.

1. Klassisk sort kjole til 299 kr. >

2. Blå strikbluse til 399 kr. >

3. Sød blondetop til 249,95 kr. >

4. Lysegrå cardigan til 199,95 kr. >

5. Jeans med shiny effekt til 299,95 kr. >

♡ Katrine

Kom til Jane Kønig julemarked i København

jane_koenig_julemarked

Julen nærmer sig med hastige skridt, og derfor inviterer Jane Kønig for 17. år i træk til Københavns hyggeligste julemarked lørdag den 28. november.

Julemarkedet finder sted i både butikken samt hele baghuset i Gothersgade 54, 1123 København K.

Jane Kønig julemarked har åbent kl. 11.00-17.00, og udover funklende smykker vil der også blive serveret gløgg. 🙂

♡ Kat

Find det her:
Jane Kønig
Gothersgade 54
1123 København K
Website

facebook_billede

Er din webshop klar til Black Friday?

black_friday

Er du klar til Black Friday den 27. november? Black Friday afholdes hvert år fredagen efter thanksgiving i USA, og det er verdens største udsalgsdag. Som kunde er der mulighed for at spare masser af penge på tonsvis af mærker, og sikre sig julegaver til stærkt nedsatte priser. Og som sælger har du mulighed for at skabe opmærksomhed og øge salget i din webshop eller butik med gode tilbud.

Gør kunderne opmærksomme

Mange mennesker er på udgik efter gode tilbud på Black Friday, så fortæl allerede dine kunder nu, hvis du har tænkt dig at være en del af det. Gør opmærksom på, hvilke varer, de kan spare penge på, så de ved, at de kan gå til dig i stedet for din konkurrent. En del virksomheder gør det, at de opretter events på Facebook, hvor de så løbende fortæller deres kunder, hvad de kan se frem til. Jeg har f.eks. også oprettet et Facebookevent i forbindelse med Black Friday i min shop her.

Send en email af sted

Har du emails på dine kunder, så er Black Friday en god mulighed for at sende et nyhedsbrev af sted til dem med gode tilbud. Sørg for at vise billeder af produkterne og sæt links ind, så dine kunder kommer direkte fra mailen ind til produktet i din webshop. Du kan godt allerede sende en mail ud nu, hvor du teaser for det, men jeg vil også anbefale, at du sender en ud på selve dagen den 27. november.

Kø-tilbud

Det er normalt på Black Friday at lave kø-tilbud, hvor man i løbet af dagen slipper et bestemt antal varer løs til billige penge efter først til mølle-princippet. Udvælg nogle populære varer i din webshop, og lav kø-tilbud på dem i løbet af dagen. Husk at informere dine kunder om, på hvilket tidspunkt, de skal sidde klar 🙂

Har du tænkt dig at tilbyde rabat i din webshop på Black Friday?

Ny økologisk sandwichcafé i Køge

sproutz sandwichcafé
Skiltet, der indikerer, at du er ankommet til SPROUTZ.

I fredags var jeg til åbningsreception på den nye økologiske sandwichcafé, SPROUTZ, i Køge. SPROUTZ er en fortolkning af det engelske ord for spirer, og netop spirer er caféens hovedpulsåre.

Midt i entréen står der et stort skab fyldt med grønne spirer, der bruges til de lækre økologiske sandwich. Herudover skal udtrykket også forstås ved, at ejerne forsøger at ansætte udsatte unge, som de ønsker at få til at spire og udvikle sig i jobbet. Så udover at caféen serverer lækre sandwich, så støtter man også et godt formål ved at få stillet sulten hos SPROUTZ.

sproutz sandwichcafé
Ved indgangen står dette skab fyldt med spirer.
sproutz sandwichcafé
Der var masser af lækre smagsprøver til åbningsreceptionen.
sproutz sandwichcafé
Hos SPROUTZ byder menukortet på sandwich og salater med hjemmedyrkede spirer og økologiske råvarer samt friskpresset økologisk juice og god kaffe.
sproutz sandwichcafé
Friske og økologiske råvarer på den nye sandwichcafé.

♡ Katrine

Find sandwichcaféen her:
SPROUTZ
Vestergade 16
4600 Køge

Har du overvejet en Facebook julekalender?

Facebook julekalender
Facebook julekalender
Billede fra bSocial.dk

Der er kun en måned til 1. december, og derfor skal de sidste forberedelser inden julemåneden snart på plads. Har du f.eks. overvejet at skabe opmærksom, få flere likes og mere trafik med en Facebook julekalender?

På mit tidligere arbejde hos Canal Digital havde vi stor succes med at køre en julekalender, hvor vi udloddede en præmie på vores Facebookside hver dag i hele december frem til juleaften. I år går jeg og overvejer, om jeg skal lave noget på min egen Facebookside. Jeg tænker, at det skal jeg, og jeg er derfor begyndt at gå i gang med forberedelserne. Men det kan altså være svært at finde på, hvad man skal lave, især hvis man ikke har budget til at udlodde en masse præmier. Jeg er derfor gået i tænkeboks, og kommer her med fem idéer til, hvad en Facebook julekalender kan indeholde:

1. Konkurrencer
Som jeg allerede har nævnt, så kan du udlodde præmier i din Facebook julekalender. Hvis du ikke har råd til at skaffe præmierne selv, kan det være, at du kan få nogle ting sponsoreret af andre firmaer.

2. Tips og tricks
Del ud af din viden, og giv tips og tricks i din Facebook julekalender, på den måde skaber du værdi for dine følgere samtidig med, at du brander dig selv gennem viden.

3. Rabatkoder eller gode tilbud
Forkæl dine følgere med rabatkoder eller gode tilbud. Det vil de helt sikkert sætte pris på. Hvis du ikke selv har en webshop, kan du jo kontakte nogle webshops og høre, om de er interesserede i at give en rabatkode til dine følgere.

4. Video
Hvad med at lave nogle videoer til din julekalender? Det kan jo bare være en lille hilsen med ønsket om en glædelig jul 🙂

5. Historier
Fortæl sjove historier og del ud af ting, som folk ikke vidste om dig eller din virksomhed. Skab en god stemning, og giv folk et smil på læben i den travle juletid.

Hvordan laver jeg så en Facebook-julekalender?

Der er flere muligheder, når det kommer til, hvordan du skal afvikle din julekalender, og det er egentlig kun din fantasi, der sætter grænser.

Hvor mange opslag?
Beslut dig for, om du vil have 24 låger i din Facebook julekalender, eller om du vil nøjes med f.eks. de fire søndage i advent.

Hvordan skal den se ud?
Du kan vælge den helt simple løsning, hvor du udgiver et helt almindeligt opslag på din Facebookside hver dag, eller du kan vælge at få lavet en Facebook-app, der ligner en rigtig julekalender med låger, der kan åbnes.

Du kan lave din lågekalender selv, hvis du kan finde ud af at kode den slags, men hvis du ønsker professionel hjælp er der mange udbydere på markedet at vælge imellem, f.eks. deskwolf.dkKontestapp.com eller bsocial.dk.

Følg mig på Facebook her, så lover jeg, at der sker ting og sager i december 🙂

Stevns i smukke efterårsfarver

Jeg er født og opvokset på Stevns, og efter at være flyttet tilbage til Danmark, har min kæreste, og jeg bosat os her igen for en periode. En af de ting, jeg elsker mest ved Stevns, er den smukke natur og de fredfyldte steder. Jeg har derfor været på tur med kameraet, og fotograferet nogle af mine yndlingssteder i de smukke efterårsfarver. Og selvom jeg er amatørfotograf, deler jeg her de bedste af billederne 🙂

hoejerup_gamle_kirke
Højerup Gamle Kirke
hoejerup_gamle_kirke_stevns_klint
Højerup Gamle Kirke på Stevns Klint
stevns_klint_hoejerup_gamle_kirke
Fra “balkonen” i Højerup Gamle Kirke
hoejerup_nye_kirke_stevns
Den nye kirke i Højerup
flagbanke_stevns
Flagbanken på Stevns
flagbanken_stevns
Flagbanken
holtug_kridtbrud
Holtug Kridtbrud
boegeskoven_efteraar
Bøgeskoven i flotte efterårsfarver
boegeskoven_stevns
Bøgeskoven på Stevns
torshoej_stevns
Billede fra mine svigerforældres have

♡ Kat

facebook_billede