En smule hjemve i dag

bog_veninder_afskedDet gav et lille stik tidligere i min mave i dag, da jeg ikke kan være med til at fejre en af mine allerbedste veninders 25 års fødselsdag i aften. Jeg må indrømme, at jeg har lidt hjemve i dag, og jeg ville ønske, at jeg kunne transportere mig selv fra Sofia til København på få øjeblikke blot ved at svinge en tryllestav, ligesom i den magiske Harry Potter-verden.

En dag som i dag, føles det virkelig som om, jeg er langt væk hjemmefra, og jeg hader, at jeg går glip af ting, som for eksempel mine veninders 25 års fødselsdage. Jeg vil jo være der og fejre dem, og være med til, at de får den bedste fødselsdag!

Da jeg tog afsted til Sofia, vidste jeg godt, at det var prisen for at rejse ud i verden, og jeg vidste også godt, at det ville blive vildt svært for mig. Og i dag kan jeg virkelig mærke, at jeg betaler prisen. Jeg er den fødte tudemarie, og jeg kan mærke at tårerne presser sig på, mens jeg skriver dette. Heldigvis har jeg de bedste veninder, som jeg ved altid er der for mig, lige meget hvor langt vi er væk fra hinanden, og jeg ved også, at de ved, at jeg altid er der for dem.

Nå jeg vil slutte nu med et par billeder, der siger mere end 1000 ord, inden tårerne for alvor begynder at trille. Anna, jeg håber, du får den bedste aften ♡

mig sigrid soes

bedste veninderanna og sigrid venindehygge hos annasigrid 24 condesa

 

Fede events i København i maj

the color run

Hvis jeg befandt mig i København i maj måned, kunne jeg meget vel finde på at deltage i disse fire fede events. Kig med og se, om der er et event for dig.

ELLE Style Awards

Den 4. maj afholdes modebranchens mest prestigefyldte prisuddeling, ELLE Style Awards, hvor de ypperste kræfter i branchen og toppen af den danske kendisscene samles for at hylde de allerbedste inden for dansk mode. Som Goodie Card medlem af Magasin kan du spare 20 procent på billetten, der inkulderer velkomstdrink, adgang til showet, efterfest og naturligvis en goodiebag.
Bestil billetter >

The Color Run

Vil du have en sjov dag med dine venner, hvor I samtidig får motion? Så er The Color Run måske noget for jer? The Color Run er et løb for alle, hvor man løber eller går fem kilometer, og for hver kilometer man når, får man kastet en farve på sig. I målområdet fortsætter festen med en gigantisk Finish Line Festival. Det foregår i København den 10. maj, og hvis du også synes, at det lyder som den sjoveste fem kilometer ever, kan du bestille billetter her >

Little Copenhagen

Little Copenhagen er et nyt koncept, hvor du kan spise, drikke, hygge og lade dig underholde sammen med venner og familie i forskellige dele af København. Hver uge hele sommeren flytter Little Copenhagen til en ny bydel, og starter denne uge på Israels Plads.
Besøg website >

Fredagsrock med Rasmus Walther og Stine Bramsen

Hvis en sjov dag i Tivoli plus en god koncert under åben himmel, lyder som noget for dig, så kan jeg anbefale dig en tur til Fredagsrock i København. Jeg ville personligt meget gerne høre Rasmus Walther og Stine Bramsen den 8. maj, men det gode ved Fredagsrock er jo, at der er mange kunstnere og fredage at vælge imellem hele sommeren.
Se sommerens program her >

Lejlighedskiggeri og øv dage

sushi

Ahmen for helvete! Undskyld sproget, men jeg magter ikke mere bulgarsk bøvl… Jeg bliver så træt! Jeg har en mega øv dag, selvom jeg prøver at være positiv, men de sidste par dage er altså bare ikke gået min vej, og jeg har det som om, mit hoved er ved at eksplodere.

Som jeg skrev om i går, så opdagede vi i søndags, at der var skimmelsvamp i vores soveværelse. Jeg får stadig opkastfornemmelse ved tanken. Eew! Nå men altså, det er ikke bare lige noget, man fjerner, for det kommer fra selve væggen, ja faktisk fra kælderen under vores lejlighed. Så da der i går blev sendt en rengøringsdame fra udlejeren, der kun ankom med en skumspray (Vanish-agtig ting), og begyndte at sprøjte på væggen, og derefter gik ud på vores badeværelse for at hente toiletpapir, hun kunne tørre det væk med, fik jeg nok! Jeg gav hende en spand og en klud, og hun fik da også fjernet det værste, men det er jo kun en midlertidig løsning. Derfor jeg nu gået i gang med at finde en anden lejlighed til os.

Jeg gider ikke at bøvle med skimmelsvamp, der kommer helt nede fra kælderen og en udlejer, der ikke fatter alvoren i det. Og selvom jeg heller ikke magter bøvlet med at skulle finde en anden lejlighed, kun to og en halv måned efter vi flyttede ind i denne, så tror jeg altså, at det er nemmere, end at få bugt med svampen. Så lejlighedkiggeriet er hermed gået i gang igen.

Ikke så Happy sushi…
Så sød en kæreste som han er, inviterede Hans-Kristian mig på Happy Sushi i går aftes, så jeg kunne komme i lidt bedre humør. Det hjalp da også allerede, da vi satte os ud i bilen, og var på vej. Vi bestilte en menu med masser af ruller, og jeg havde sushi-stjerner i øjnene. Desværre blev vi meget skuffede, da vi smagte det første stykke. Det viste sig nemlig, at den Philadelphia menu, vi havde bestilt, betød, at der var Philadelphia ost i alle stykkerne. Vi troede jo bare, det var et fancy navn, ligesom en California roll, men nej. Så her er lige et lille råd, med mindre du er meget meget glad for Philadelphia ost, kan det ikke anbefales at bestille den slags sushi…

Ahh, det hjalp helt at få “sagt” det højt, og jeg er sikker på, at det bliver min dag i morgen med masser af tilbud på lækre lejligheder! Kryds lige fingre for os, ik?

Kaotisk men hyggelig søndag

view_vitosha_mountain

AD! I går ville Hans-Kristian og jeg flytte et skab i soveværelset, men vi nåede ikke særlig langt, før vi opdagede, at der var skimmelsvamp på væggen bag det. SÅ ULÆKKERT! Derfor gik en stor del af dagen med at flytte alle vores ting ud derfra og rykke det ind i gæsteværelset. Ikke lige den søndag, vi havde planlagt.

tortilla
Der blev dog også tid til lidt hygge, og efter “flytningen” holdte vi en velfortjent pause i sommervejret.

oel_altan
Vi fik også afsluttet dagen hyggeligt på altanen.

I dag er jeg så nødtsaget til at blive hjemme fra arbejde, da der skal komme et rengøringshold og gøre væggen ren og pæn igen. Så irriterende altså, men forhåbentlig kommer de snart, så det kan blive fixet i en fart.

Gode råd når du bestiller ferie

Da jeg rejser en del, tænkte jeg, at det kunne være en god idé at dele nogle af mine rejsetips med jer, som I kan bruge, når I skal bestille ferie næste gang. Så her er fem ting, jeg vil anbefale, at du tænker over næste gang, du skal bestille ferie.

Valg af destination

Lige meget, om du ved, hvor du vil rejse hen eller ej, så er det en god idé at tænke over destinationen. Hvad forventer du dig af stedet, hvor du skal hen, og hvad er formålet med rejsen? Når du har tænkt over det, kan du bedre vurdere, om den valgte destination er det rigtige for dig. Selvom dine venner eller din familie anbefaler et bestemt sted, kan det være en god idé at undersøge, hvad stedet har at byde på, inden du køber din rejse dertil. For selvom dine venner er vilde med stedet, er det jo ikke sikkert, at det er noget for dig.

Find flybilletter og hotel

Inden du booker din ferie, er det en god idé at undersøge markedet. Der findes jo virkelig mange forskellige fly- og rejseselskaber, og måske er det første ikke altid det bedste. Jeg bruger selv forskellige sammenligningssider, inden jeg booker hotel og flybilletter, som Momondo, Hotels.com og Booking.com. Husk altid at tjekke specifikationerne, inden du booker, og vær sikker på, hvad der er inkluderet i prisen, så du ikke risikerer at stå ude i lufthavnen, og få en ekstra regning for at få din kuffert med. Et vigtigt råd, når du booker hotel, er også at tjekke hotellets beliggenhed, så du er sikker på, at det har den helt rigtige placering.

Hvad siger andre?

Det kan være en god idé at benytte en side som Tripadvisor.dk, inden du vælger hotel, så du kan se, hvad andre gæster synes om stedet. Var der rent og pænt, hvordan var maden, og levede kvaliteten i det hele taget op til, hvad der blev lovet. Jeg bruger også Tripadviser til at finde restauranter og ting at opleve på min feriedestination.

Rejs på skæve tidspunkter

Hvis du gerne vil have en billig ferie, kan det anbefales at rejse på skæve tidspunkter. Rejs udenfor helligdage og skoleferier, og undersøg ellers, hvilke dage, der er billigst at rejse på. Måske er det billigere at rejse mandag morgen end lørdag eftermiddag.

Undersøg stedet hjemmefra

Jeg siger ikke, at man skal planlægge alt på forhånd, og jeg elsker også at tage tingene, som de kommer, men hvis der er noget helt specielt, som du gerne vil opleve på din ferie, kan det altså være en god idé at undersøge det, inden du ankommer. Hvad er åbningstiderne, kan man springe køen over ved at købe en billet hjemmefra, og hvordan kommer man egentlig derhen?

Har du andre gode råd til feriebestillingen?

Weekend, tv-serier og storkerede

storkerede_sofia

Aah, jeg elsker weekend! Jeg kan godt mærke, at weekenderne er tiltrængte, efter at jeg er startet på job igen. Man bliver altid træt, når man starter på et nyt arbejde, fordi der er så mange nye indtryk og ting, man skal lære. Derfor er det dejligt med en weekend helt uden planer. De fleste weekender er dog uden planer her i Sofia, og det er egentlig meget rart for en afveksling. Jeg havde altid så mange planer, og ting jeg skulle, da jeg boede i Danmark. Jeg savner da “planerne” ind imellem, men jeg nyder også friheden til bare at gøre, lige hvad jeg har lyst til, som for eksempel at bruge en stor del af weekenden på at se tv-serier og nyde solen på altanen.

Hans-Kristian og jeg følger for tiden med i de nye sæsoner af tv-serierne “Gotham” og “Game of Thrones”, og herudover er vi i gang med at se første sæson af tv-serien “Arrow”. Den er megafed og spændende, og jeg kunne godt lokkes til at bruge hele weekenden kun på at se den. Hvis du ikke har set den endnu, kan jeg godt anbefale dig at tjekke den ud.

storkerede

Vi har stadig dejligt vejr her i Sofia, så det bliver selvfølgelig også nydt, og på dagens gåtur kom vi forbi denne storkerede placeret på toppen af en lygtepæl. Jeg havde kun telefonen med, så det var lidt svært at få et ordentlig billede, men man kan da godt fornemme Fru. Stork, der passer på sine æg. 🙂

martenitsa
Ved siden af storkereden var dette træ fyldt med armbånd. Det bringer nemlig lykke at binde sådan et i et træ, når man ser en stork her i Bulgarien. Læs mere om traditionen her.

Herudover har weekenden indtil videre budt på en skuffende burgerrestaurant på i centrum af Sofia. Kender du følelsen af, at du har glædet dig til at være usund hele dagen, og at alle andre snakker rigtig godt om den restaurant, du skal besøge, og så lever det slet ikke op til dine forventninger? Sådan havde jeg det i går, da jeg fik en dårlig milkshake, nogle alt for bløde pomfritter og en kold burger på BoomBurger. Det ødelagde mit i forvejen meget trætte humør, så Hans-Kristian var så sød at forkæle mig med virkelig gode amerikanske pandekager på altanen her til morgen, og du kan få opskriften på dem lige her.

amerikanske_pandekager_altan

Ellers er der ikke så meget andet at sige end rigtig god weekend derude bag skærmene fra Frk. Lund ♡

10 gaveidéer til Mors dag

mig og min mor om at vaere klodset

Mors dag er lige rundt om hjørnet, og jeg er så hedlig, at min Mutti er på besøg her i Sofia både på Mors dag den 10. maj, og på hendes fødselsdag den 12. maj. Derfor skal jeg have fundet på hele to gaver, så her er lidt inspiration og idéer til gaver til alle de dejlige mødre derude.

Inspiration til Mors Dag

mors_dag_gave

1. Hvad med at give din mor en oplevelse? Du kan for eksempel invitere hende på en brunch for to, eller tage hende med i biffen og se en tøsefilm. Brug koden morsdag15 i kassen hos Bellevue Box og spar 10 procent på oplevelser her.

2. Er hun vild med både tøj og blomster, så er dette fine tørklæde fra Beck Søndergaard måske et hit? Det kan købes her til 299 kr.

3. Man går aldrig galt i byen med blomster, så hvorfor ikke give din mor en fin buket. Hvis du er forhindret i at være sammen med hende på Mors dag, kan du bestille en buket, og få den leveret, på Euroflorist her.

4. Elsker din mor også at bladre i et magasin, så giv hende et abonnement på hendes yndlings blad. Du kan for eksempel give hende et abonnement på seks numre af Bo Bedre samt velkomstgave for 248 kr.

5. Forkæl hende med et lækkert badehåndklæde fra Gribskov til 149 kr.

6. Gør din mors negle klar til sommeren med denne superfine neglelak fra Essie. Den kan købes til 79,96 kr. hos Magasin her.

7. Er din mor vild med madlavning, så forær hende dette fine salatbestik fra Trip Trap til 299 kr.

8. Giv hende en sød toilettaske til 194 kr. hos Trendyliving.dk, så hun kan holde styr på sine beautyprodukter.

9. Måske en af de populære vaser fra Kähler falder i din mors smag?

10. Et smykke er en rigtig personlig gave at give, og jeg er ret sikker på, at det vil gøre de fleste mødre ellevilde. Et smykke behøver ikke at koste en formue, jeg synes for eksempel at dette armbånd fra Trollbeads til 230 kr. er rigtig fint.

Har du nogle forslag til Mors dags gaver? Så skriv det gerne i en kommentar 🙂

Indlægget indeholder affiliate links.

Kopk

Solskinstur i The Bells Park i Sofia

the_bells_park_2
I går besøgte HK og jeg The Bells Park og International Children’s Monument i Sofia, som er et hyggeligt lille område lidt udenfor selve byen.

I The Bells Park finder man et monument med klokker, der er doneret fra lande rundt om i verden, som et symbol på fred. Monumentet er tilegnet til børnene i hele verden, og i det store klokketårn hænger der syv klokker, der symboliserer de syv kontinenter.

Monumentet blev lavet i 1979 i forbindelse med, at Bulgarien skulle være vært for den internationale forsamling for børn “Banner of Peace” af UNESCO. Den første samling involverede børn fra 79 lande og 68 forskellige klokker blev installeret i den forbindelse.

I 2010 blev The Bells Park renoveret, og selvom monumentet ikke er specielt kønt i sig selv, så er det et hyggeligt område med et fint budskab, fuglesang og blomster.
the_bells_park_1
the_bells_park_8
the_bells_park_7
the_bells_park_6
the_bells_park_5
the_bells_park_4
the_bells_park_3
♡ Katrine

De tre første måneder i Bulgarien

vitosha_sommeraften-1024x768
I går var det tre måneder siden, at flyttede jeg til Bulgarien, og selvom tiden er gået vildt stærkt, så har jeg allerede oplevet rigtig meget på både godt og ondt. Jeg har bøvlet med masser af bureakrati, været på ferie to gange i Danmark, været en tur til Plovdiv, mødt en masse nye, spændende mennesker, købt en bil, stået på ski, fået et arbejde og meget mere.

Jeg må sige, at det er utroligt, så hurtigt det bliver hverdag. I starten var det hele nyt og spændende, men også utrygt, frustrerende og kaotisk. Nu føles det hele bare naturligt og lige til. Det er egentlig ret sjovt at tænke på, hvor hurtigt man tilpasser sig, og lærer at leve i en ny kultur, og selvom der stadig er mange ting, som er underlige og irriterende i forhold til Danmark, så virker det pludselig slet ikke så anderledes længere. Man vænner sig lidt til de ting, der ikke fungerer, bliver bedre til at tage det med et smil og grine af det bagefter.

Jeg savner da selvfølgelig familien og veninderne derhjemme, men tiden er fløjet forbi, og jeg synes virkelig, at de første tre måneder er gået godt, så der er slet ikke tid til hjemve. Der er stadig masser af spændende ting at se og opleve, og jeg glæder mig virkelig meget til, at det for alvor bliver sommer hernede. I maj kommer mine forældre blandt andet på besøg, og der skal vi udover at være i Sofia til et sted, der hedder Bansko, som skulle være virkelig naturskønt.

Billeder siger mere end tusind ord…

…siger man i hvert fald, så nedenfor er her nogle billeder i tilfældig rækkefølge fra de første tre måneder her i Bulgarien.

Fin kirke i Plovidv.
Fin kirke i Plovidv.
indisk_sofia-1024x768
Lækker indisk middag.
bio_sofia
Det er ret luksuriøst at gå i biffen i Sofia.
nikol_naveen_katrine
Drinks med søde veninder.
oel_vitosha_mountain
Øl-pause på skituren på Vitosha Mountain.
Ford_Focus_Sofia
Vi har købt os en brugt Ford Focus.
foraar_altan
Morgenerne starter ofte med morgenmad på altanen.
vitosha_mountain_kat
På ski på Vitosha Mountain.
church_sofia
Alexander Nevsky Cathedral i Sofia.
bulgarian folk music
Bulgarsk folkemusik på en hyggelig restaurant.
martenitsa_tradition_bulgaria
I marts måned var hele Sofia pyntet i rødt og hvidt som en del af traditionen Baba Marta.

♡ Katrine

Interview med mig på Intentional Expat

interview

For nogle uger siden kom jeg i kontakt med Melissa, der har bloggen intentionalexpat.com. Det er en rejseblog, der handler om det at leve og arbejde i andet land, og Melissa spurgte, om jeg ville fortælle om min oplevelse med at flytte til Bulgarien. Det ville jeg selvfølgelig gerne, og det er der kommet et interview ud af. Jeg synes selv, at det er blevet ret godt, og hvis du er interesseret, kan du læse det her.

Hvad fortæller jeg så om i interviewet?

I interviewet fortæller jer om mine bedste rejseoplevelser, og om at bo i et fremmede land. Jeg giver også mine bedste tips til andre, der overvejer at bo i et andet land, og så deler jeg min bucket list over nogle af de steder, jeg gerne vil rejse til. Det er svært at vælge mellem de mange spændende og smukke steder i verden, men højt på min liste er blandt andet Australien, Californien, New Zealand, Tanzania, Rom, Barcelona, Grønland, Canada, Tokyo og Maldiverne. Der er nok at spare sammen til i hvert fald 🙂

Hvilke steder står øverst på din bucket list?

♡ Katrine