Anmeldelse af filmen All Inclusive

Sne sne sne, alting det kan ske… Ude foran vinduet skinner solen smukt på det hvide sne. Det sender tankerne mod hvide sandstrande, og jeg drømmer om sol, sommer og shorts, og glæder mig over, at vi går lysere tider i møde. Hvis du har det ligesom mig, så kan jeg anbefale dig at tage ind og se filmen “All Inclusive”, der havde premiere landet over i går, den vil helt sikkert få dig i den rette sommerstemning.

all-inclusive-film
Foto: SF Film

I efteråret var jeg til forpremiere på Hella Joofs komedie “All Inclusive”, som er en sjov og hyggelig film, der handler om søstrene Sigrid og Ditte, der rejser til Malta med deres mor for at fejre hendes 60 års fødselsdag.

De tre kvinder kommer ud for lidt af hvert på godt og ondt, og det bliver bestemt ikke kedeligt. Jeg fik rørt lattermusklerne en helt del og samtidig også krummet tæer op til flere gange. Filmen er især sjov, fordi man kan relatere til de tre forskellige kvinder, som umiddelbart kun har deres familiebånd til fælles.

Hvis du trænger til at få sat lidt kulør på vinteren og samtidig få et godt grin, så tag din mor eller dine veninder under armen, og kom i sommerstemning med filmen “All Inclusive”.

Billeder fra sightseeing i London

Sidste weekend blev tilbragt i London efter et par hyggelige dage i Birmingham sammen med mine forældre, Hans-Kristian og hans forældre. Vi havde dejligt vejr med blå himmel det meste af tiden, så den stod selvfølgelig på sightseeing, og som du kan se på billederne her, nåede vi at se en masse.

På denne tur var jeg for første gang inde i Westminster Abbey, og det var virkelig værd at stå i kø for det flotte syn, der mødte en inde i den enorme kirke. Det var helt ubeskriveligt smukt. Byen var også smukt pyntet op til jul, og der osede af julestemning alle vegne.

london-1

Vi fik også set St. Pauls Cathedral, Royal Albert Hall, Albert Memorial, Trafalgar Square, Tower Bridge og Buckingham Palace.

london-2

london-4

london-3

Alle fortjener en god jul

julegaver

Jeg læste i dag, at der er 800 børn i Danmark, der ikke får nogle gaver juleaften. Det kunne jeg ikke bære at læse, for som Mødrehjælpen siger, så fortjener alle en god jul, og da specielt børn. Ingen børn fortjener at blive snydt juleaften!

Lige meget, hvor meget jeg gerne ville, så kan jeg ikke lege julemand, og give alle børn en gave, men jeg kan støtte med det min bankkonto tillader mig, og jeg har derfor doneret et lille beløb til Mødrehjælpen. Alle beløb tæller, og forhåbentlig er mit bidrag med til at glæde et barn med en julegave.

Du kan også nå at støtte, og hvis din bankkonto allerede er rippet på grund af julegaveindkøb, så kan du donere tøj eller legetøj til Mødrehjælpen i stedet for. Lad os i samlet flok give et lille bidrag og sprede juleglæde i hele Danmark 🙂

Se her, hvordan du kan støtte >

Graduation på Birmingham University

I onsdags gik turen til Birmingham med mine forældre, svigerforældre og Hans-Kristian. Vi tog nemlig på en lille miniferie for at deltage i Hans-Kristians graduation på Birmingham University.

Mine forældre, svigerforældre og jeg rejste fra København onsdag morgen, og Hans-Kristian kom så fra Sofia onsdag eftermiddag. Mens vi ventede på ham, spiste vi frokost på The Old Joint Stock ved Birmingham Katedral. Både pub og katedral er et besøg værd, hvis du en dag færdes på disse kanter.

the old joint stock birminghamDer var også tid til at gå en tur i byen, hvor der var et stort tysk julemarked med boder.

birmingham-christmas

Torsdag var det blevet tid til den store graduation ceremoni, hvor Hans-Kristian skulle have sit diplom for sin Master-uddannelse. Inden ceremonien stod den på lidt sightseeing efterfulgt af afternoon tea i Winterbourne Garden, som er et meget meget hyggeligt og smukt sted ved Birmingham University.

birmingham winterbourne garden

Det var en stor oplevelse af være til graduation ceremonien, som blev holdt i en flot sal på Birmingham University, og der blev holdt taler, spillet musik og klappet en hel masse. Alle studerende og lærere var klædt i flotte kapper, og det hele mindede en del om noget, man har set i Harry Potter filmene.

graduation-birmingham-university

birmingham-graduation

Fredag gik turen videre til London, men det kan du læse meget mere om her på bloggen senere på ugen 🙂

Powerkvinder – smykkedesigneren Mai Manniche fra Jewlscph

Jeg har stor respekt for folk, der vælger at følge sine drømme, og har selv en masse drømme og ambitioner, som jeg gerne vil føre ud i livet. Men hvordan følger man egentlig sin drøm, og kaster sig ud i det? Det vil jeg finde ud af, og har derfor snakket med nogle superseje powerkvinder, som deler ud af deres vej til drømmene. Den første, jeg har snakket med, er smykkedesigneren Mai Manniche, der står bag smykkefirmaet Jewlscph.

Mai_manniche_powerkvindejpg

1. Hvad er en powerkvinde for dig?
– Det er en kvinde, der tør kaste sig ud i livet, følge sine drømme og det hendes hjerte banker for. Uanset om det er i arbejds sammenhæng eller privat. Det er vigtigt, vi følger vores drømme, og husker vi KAN ALT, hvis vi tror på det og kæmper for det.

2. Hvad fik dig til at følge din drøm, og hvordan turde du at at kaste dig ud i det?
– For mig er det altafgørende, at jeg har et liv, jeg er glad for, og ens arbejde er jo i den grad ens identitet. Jeg har altid elsket alt med smykker og været dybt fascineret af ædelsten og design, samtidig med jeg er drevet meget af kommunikation, og smykker kommunikerer jo helt vildt meget, de siger rigtig meget om ens personlighed. Derfor blev jeg nødt til at kaste mig ud i min drøm, og se om jeg kunne gøre det til min levevej. Jeg tænkte ikke meget over det og gjorde det bare. Man skal passe på med at tænke FOR meget over det hele, det kan nemlig gøre, at man så ikke tør.

3. Hvordan kom du i gang som selvstændig?
– Meget nemt – jeg fik et CVR-nummer, og så var jeg i gang. Og så begyndte jeg ellers at sælge til mit netværk, kontakte dem der kunne hjælpe mig – og simpelthen bare gøre det. Arbejde 24/7 og kæmpe for det.

4. Hvordan fik du idéen til at gøre det, du gør?
– Jeg har altid elsket alt med smykker, så det var helt naturligt for mig. Jeg er ikke gået selvstændig, fordi jeg bare vil være iværksætter med anything – det er smykkerne, der er min passion, og derfor jeg er gået selvstændig.

5. Hvad gør du for at holde gejsten og motivere dig selv?
– Jeg husker på, hvor heldig jeg er, at jeg kan arbejde med min passion, OG at jeg samtidig kan arbejde tæt sammen med dem jeg elsker aller højest: min familie. Jeg har jo firmaet med min bror, og min mor er meget inde over både i forhold til daglig sparring, men også fordi vi har kontorer i samme ejendom. Vi deler tre etager med hendes firma på Blegdamsvej – i stuen er vores butik, på 1. sal er der kontorer. OG så motiverer det mig HELT VILDT, når jeg kan se, hvor stor en forskel smykkerne gør for den enkelte kvinde – understreger hendes stil og ofte også er et symbol på kærlighed, og dermed kan et smykke noget helt helt andet og meget mere værdifuldt end den sidste nye modetendens.

6. Hvor får du din power fra?
– Fra troen på at ALT løser sig – og så fra mit kærlighedsværn: min familie.

7. Hvad er din største udfordring?
– Hmm det er svært at sige – for der opstår hele tiden udfordringer på vejen. Det vigtigste er så, at man ikke lader sig slå ud og hellere finder en løsning. For der ER løsninger på alt – det gælder bare om at finde dem.

8. Hvad er dine styrker?
– Min vilje og arbejdsomhed – jeg knokler for det, og tror på det! Jeg KAN, Jeg VIL, jeg SKAL!

9. Har du måtte give afkald på noget for at følge din drøm?
– Nope, det synes jeg på ingen måde – tværtimod synes jeg mit liv har så meget indhold, fordi jeg netop følger min drøm. Den dag man mener man giver afkald på noget – den dag skal man finde på andet at lave.

10. Hvad gør du for at få din hverdag til at hænge sammen?
– Jeg prioriterer i min kalender, hvad er vigtigt, og hvad er mindre vigtigt. Jeg sørger for hele tiden at blive bedre til at give opgaver og ansvar fra mig – og fokusere på mine egne styrker og få andre til at fokusere på deres. Uden et stærkt team kommer vi ingen vegne.

11. Har du sat dig et nyt mål, og hvordan vil du opnå det?
– Jamen USA er da klart mit mål, jeg ved at smykkerne vil være et hit derovre, og der skal de også nok komme en dag. 7, 9, 13.

12. Har du et råd til andre kvinder, der gerne vil følge deres drøm ligesom dig?
– Ja, gør det. Lad dig ikke begrænse af noget og kast dig ud i din drøm. Følg dit hjerte – du har kun et liv. Men vær også bevidst om, at livet som selvstændig er en livsstil – det er ikke “bare” et arbejde fra kl. 9-17. Så har du mand, børn osv., så er det vigtigt med deres opbakning også. Men når det er sagt, så har man som selvstændig også en helt anden frihed og glæde ved arbejdet. Du arbejder for dig selv, og har ikke en chef, der ånder dig i nakken. Arbejdet giver mening på en anden måde. Og vær ikke bange for at bruge dit netværk.

13. Du har jo selv designet et powersmykke, vil du fortælle lidt om det?
– POWERsmykket er en kombination af hjerte, peace og kvindetegn i et – som symbol på kvinders styrke. Både fordi vi skal huske vores egen styrke, og vi kan det, vi vil – men også fordi vi skal huske at være der for hinanden – kvinder er kvinder bedst.

Hvis du kunne tænke dig POWERsmykket, eller vil give det til en sej kvinde i julegave, så køb det lige her.

Vil du vide mere om Mai Manniche, så følg hendes blog her, eller tjek hende ud på Instagram på @maimanniche_jewlscph

Mine første 48 timer i Sofia

Jeg har fra fredag til søndag brugt sådan cirka 48 timer i Sofia med Hans-Kristian. Vi nåede at gå over 55.000 skridt, spise masser af mad, ose og køre med både sporvogn, metro og taxa. Det var min første tur til Bulgarien, og lige her, kan du læse om min oplevelse:

Efter to flyveture, og en mellemlanding i München, ankom jeg til Sofia lufthavn, hvor der var virkelig stille og tomt. Jeg tænkte, at jeg var ankommet til en sovende by, men den tanke blev dog hurtigt ændret, da Sofia både byder på kultur, natur, shopping og lækker mad.

mig i sofia

Mad og drikke i Sofia
Bulgarsk mad minder en del om græsk mad, og da græsk mad er en af mine livretter, var jeg himmelrøgt over at få både calamari, græsk salat, humus mm. Herudover er det nemt at finde gode italienske restauranter, kaffebarer, kage, is og sushi til en god pris. Som en lille bonusinfo kan jeg fortælle, at en halv liter fadøl på en restaurant koster omkring 11 kr.

food sofia bulgaria

Shopping i Sofia
Sofia har flere storcentre med masser af lækre butikker i alle prisklasser, og på strøget, Vitosha Street, er der også mange butikker at finde med både lokale mærker, high street og luksusvarer. Umiddelbart var der ikke de store besparelser på tøjpriserne i forhold til herhjemme, men udvalget var stort.

shopping sofia

Kultur i Sofia
Sofia oser af kultur, og selvom butikkerne er fyldt med designervarer, får du stadig følelsen af, at du er i Østeuropa. Mange af bygningerne har slidte facader, der mangler gade belysning mange steder, og så kunne fortove og veje godt trænge til en kærlig hånd. Det har dog sin charme, at det hele ikke er poleret og perfekt, og selvom en del er slidt ned, så finder du også smukke bygninger, kunst og hyggelige markeder. Jeg var især imponeret over Aleksandâr Nevski-katedralen med guld på taget og det flotte teater nedenfor, hvor en ung kvinde spillede smukt på violin ude foran.

IMG_0352

IMG_0342

Natur i Sofia
Jeg er positiv overrasket over, hvor mange grønne områder og åbne pladser Sofia har, og jeg glæder mig til, at jeg skal gå lange ture i de mange parker, der fylder meget i bybilledet. Herudover er byen omringet af bjerge, hvor man kan vandre eller køre på ski om vinteren, og det er helt sikkert et stort plus i min bog.

natur sofia bulgarien

Infrastruktur i Sofia
Det koster under fire kroner at køre med sporvogn og metro, og det fungerer helt upåklageligt. Hvis man befinder sig steder, hvor de offentlige transportmidler ikke kører, for eksempel til og fra lufthavnen, så er det billigt at tage med taxa. Man skal bare lige sikre sig, at chaufføren ved, hvor man skal hen, inden man stiger på, og så skal man lige huske at tjekke, at det er en taxa med reelle priser.

Mit førstehåndsindtryk af Sofia er alt i alt rigtig godt, og jeg er helt sikkert positivt overrasket, og jeg glæder mig meget til at flytte derned til januar, så jeg kan udforske den hyggelige by endnu mere.

kultur sofia bulgarien