Tv-festival og besøg hos den amerikanske ambassadør

I disse dage er jeg til tv-festival, og der er masser af spændende og underholdende foredrag og inspiration at hente.

Tv-festivalen blev skudt i gang med et gardenparty onsdag aften hos den amerikanske ambassadør, hvor vi sad 500 gæster i hans kæmpe have med picnickurve, rosé og popcorn. Det var meget hyggeligt, og virkelig sjovt at få lov til at opleve.

gardenparty-tv-festival
Aftenen sluttede med første afsnit af “True Detective” på storskærm, og selveste Nic Pizzolatto, der er manden bag serien, var og ønske god fornøjelse.

I går var jeg til tv-festival på Tivoli Hotellet, og mødte blandt andre Peter og Esben fra Monte Carlo, som underholdt publikum. Herudover hørte jeg et foredrag om de danske YouTube-stjerner med Bubber som vært samt en masse om tv-branchens fremtid.
montecarlo_tv_festival
Det var virkelig en spændende dag, der sluttede med drinks og Sticks & Sushi på Tivoli Hotellet med mine kolleger.

stick-and-sushi
I dag venter en ny spændende og forhåbentlig lærerig dag til tv-festivalens sidste dag.

God weeekend derude. 🙂

♡ Katrine

Den lille havfrue i Operaen

Wauw, hold da op et show! Jeg er lige kommet hjem fra Operaen, hvor jeg her til aften var inde og se “Den lille havfrue” med min mor og bedste.

den lille havfrue

Vi startede med at spise en skøn buffet på restaurant Bojesen i Operaen, hvorefter vi fandt vores pladser i den fine sal.

den lille havfrue 2

Det var en fantastisk oplevelse, og hold nu op, hvor var skuespillerne bare dygtige. De sang fantastisk, spillede fantastisk, og jeg fik både gåsehud og smil på læben. Det var virkelig et fremragende show, og jeg blev fuldstændig som barn igen. Herudover var kulisserne også virkelig flotte, og man levede sig helt ind i historien.

Foto: Fredericia Teater
Foto: Fredericia Teater

Det var især sjovt at se Tim Schou på scenen som Tumle, da jeg kender ham helt tilbage fra min barndom, da vi er vokset op sammen i den lille by Store Heddinge. Det var så fedt, at se ham give den gas på scenen, hvor han gjorde det fremragende.

Hvis der stadig er billetter at få, kan jeg helt klart anbefale alle barnlige sjæle at tage ind og se “Den lille havfrue”.

Læs også: Aladdin the musical i Operahuset

Åbningsreception hos Impression PR

Jeg startede morgenen med et besøg hos Impression PR, der er et nyopstartet PR-bureau af de to unge, seje kvinder, Christina og Terese.

impression pr
Christina og Terese

De har begge fulgt deres drøm, og startet deres eget eksklusive PR-bureau med showroom i hjertet af København, og i morges holdte de åbningsreception i deres nye, fine lokale, hvor der var disket op med lækre snacks og Seimei juice, og så fik alle også en fin goodiebag med snacks og skønne produkter.

impression pr event

Indtil videre er deres kunder Nutrimino, NordicTan, LinenMe, Just Spotted og The Protein Kitchen. Det kan du læse mere om her >

Jeg tog en Nutrimino-bar som mellemmåltid på arbejdet i dag, og på trods af en lidt sjov konsistent, så smager den godt, og stiller sukkertrangen. Den giver også en fin mæthedsfornemmelse, og så er den et sundere alternativ. 🙂