Nem opskrift på skøn pæresalat

pæresalat
Her får du en opskrift på en enkel pæresalat, der er nem at lave, og som smager frisk og fantastisk.

Det skal du bruge til en skål pæresalat:

Hjertesalat
Pærer
Tranebær
Pinjekerner
To spsk. olivenolie
En spsk. citronsaft
Salt og peber

Sådan gør du:

1. Varm en pande op, og rist pinjekernerne hurtig på panden uden fedtstof, så de bliver gyldne. Læg dem herefter på lidt køkkenrulle, som kan tage lidt af fedtet.

2. Snit salaten, og skær pærerne ud i aflange, tynde skiver, og kom dem op i en skål sammen med tranebær og de ristede pinjekerner.

3.  Til sidst laves dressingen – rør olivenolie, citronsaft og salt og peber sammen, og fordel det over salaten. Og så er der serveret.

Tip: Salaten smager også skønt med gedeost.

Nem opskrift på gammeldags frugtsalat

gammeldags frugtsalat

gammeldags frugtsalat
Jeg er vild med min Bedstes opskrift på gammeldags frugtsalat med med flødeskum, nødder og chokolade, så den blev serveret forleden dag, da jeg inviterede veninderne på påskefrokost.

Det skal du bruge til en skål gammeldags frugtsalat:

1/2 liter piskefløde
2 spsk. mayonnaise
2 bananer
2 æbler
1 dåse syltede ananas (du skal bruge 6 skiver)
1 dåse syltede pærer (du skal bruge 4 pærer)
1 dåse syltede ferskner (du skal bruge 4 ferskner)
1/2 plade mørk chokolade
1 håndfuld hasselnødder

Sådan gør du:

1. Pisk den halve liter piskefløde  til flødeskum og kom 2 spsk. mayonnaise i. Rør forsigtigt.

2. Skær frugten ud og kom op i skålen med flødeskum og mayonniase, og rør det forsigtigt sammen.

3. Hak nødderne og riv eller hak chokoladen. Nødderne og det meste af chokoladen blandes op i  skålen.

4. Til sidst pynter du med resten af chokoladen på toppen, og vupti så er der frugtsalat, som min Bedstemor laver den. Velbekomme!

Anmeldelse af Discovery-serien Klondike

Discovery Channels første fiktionsserie, ?Klondike?, handler om barndomsvennerne, Bill og Epstein, der i slutningen af 1890’erne begynder at valfarte til Yokun for at grave guld.

Klondike
Foto: Discovery Channel

Serien er produceret af Ridley Scott, og er virkelig flot lavet med fantastisk natur og skuespil i topklasse. I hovedrollen ses blandt andet Richard Madden, der er kendt for sin rolle som Robb Stark i ?Game of Thrones? samt Tim Roth, der er kendt som hovedrollen i tv-serien ?Lie to me?.

Historien foregår i et barskt og farligt miljø, i uforudsigelige og uberørte områder, hvor magt og penge overskygger etik og moral. Serien er på trods af dens længde, spændende, rørende og underholdende.

Du kan læse mere om Klondike her >

Serien bliver sendt i påsken den 17. 18. og 19. april fra kl. 21.00 på Discovery Channel.