Programdag hos House of Dreams


I går var jeg sammen med nogle kolleger til programdag hos House of Dreams. Når jeg siger programdag, betyder det, at der var nogle fra de forskellige tv-selskaber og nogle tv-værter ude at fortælle om efterårets programmer, og hvad kunderne hos Canal Digital, hvor jeg arbejder, kan glæde sig til. 

Der blev præsenteret masser af spændende programmer, og der er helt sikkert noget at se på de våde efterårsdage. I blandt mange glæder jeg mig for eksempel til 2. sæson af “Hannibal” på Kanal 5, “Tomgang” på Zulu med Mick Øgendahl og Rune Klan samt HBO komedieserien “Hello Ladies” på C More.

house of dreams, drøm, drømme, tv, kanaler, programmer, efterår, tv 2 fri, kanal 5, c more, mad

Arrangementet blev holdt hos House of Dreams, som er et showroom, hvor man også kan holde konferencer, møder osv., og det var altså ret fedt indrettet. Der var også en del konkurrencer, og jeg vandt denne vest fra TV 2 Fri.

Til sidst vil jeg lige slutte af med dette citat af Walt Disney, der var skrevet på væggen hos House of Dreams:

citat, quote, walt disney, disney, house of dreams, drømme, drøm

Følg bloggen på Facebook >     

Med arbejdet på Oslobåden

Weekenden stod på tur med arbejdet på Oslobåden Pearl Seaways, og sikke en sjov, lærerig og fantastisk tur, det har været. Fredag gik jeg ombord med mine kollegaer omkring kl. 13, og efter et hurtigt smut på værelset stod eftermiddagen på arbejde. Meget spændende arbejde, der handlede om at lære sig selv bedre at kende i form af Enneagrammet. Herefter blev aftenen sluttet af med buffet efterfulgt af drinks i baren.

oslo, norge, norwai, oslobåden, båden, skib, tv, københavn, copenhagen, dfds, sea, hav, vand, tur, canal digital, arbejde, enneagram

Da vi ankom til Oslo lørdag morgen, gik turen til Nittedal, hvor der ligger en uplink station, der sørger for at opfange satellitsignal og sende det videre til blandt andet Canal Digital. Det var super spændende at se, men det blev altså hurtigt lidt for teknisk for mig, men imponerende er det.

oslo, norge, norwai, oslobåden, båden, skib, københavn, copenhagen, dfds, sea, hav, vand, tur, canal digital, arbejde, nittedal, uplink, tv

Lørdag eftermiddag ankom vi igen til Oslobåden og forsatte med at blive klogere på os selv, mens vi vendte snuden mod København. På hjemturen stod den på lækker tre retters middag efterfulgt af fest og farver til den lyse morgen på dansegulvet. Alt i alt en fantastisk tur med mange søde mennesker og sjove og hyggelige stunder. Jeg håber også, at du har haft en god weekend.

Se mere om Oslobåden her >

Weekend med 30 års og barnedåb


I weekenden gik turen til Jylland for at fejre min storebrors 30 års fødselsdag samt være gudmor til min skønne niece, Silke. 

Læs også: Se min kjole

Lørdag aften stod den på fødselsdag, og det var en hyggelig aften med god mad og dejligt samvær. Jeg gav min storebror en billet til EM i herrehåndbold i Danmark, hvor ham og jeg skal ind og se Danmark-Makedonien. Selvom det først er til januar, glæder jeg mig allerede helt vildt!

Søndagen stod på barnedåb, og det var så fint at få lov til at være gudmor. Jeg er en meget heldig faster!

Silke og den stolte gudmor
Efter barndåben stod den på hjemmelavet burger og den fineste kage

Synes godt om bloggen på Facebook >

Familieferie i Sverige

Hele sidste uge var jeg i sommerhus med min familie i Sverige. Udover min kæreste og jeg, var mine forældre, bedsteforældre, onkler og min tante med, så vi var i alt ni personer. Og selvom man selvfølgelig hurtigt kan blive lidt træt af at gå op og ned af sin familie i en hel uge, så var det bare rigtig hyggeligt og afslappende. Det bedste ved min familie er, at jeg kan være 100 procent mig selv.

Ugen stod blandt andet på kolde øl i udendørsspaen, yoga, svømning, spil, gåture, cykelture, flot natur, roture på søen, snobrød og vaskeægte sommerhus-hygge. Jeg har samlet nogle billeder fra turen her.

Smuk natur
Smuk natur
Gammelt savværk ved Unnaryd
Gammelt savværk ved Unnaryd
Hængebro over søen
Hængebro over søen
Trivial Pursuit samt bålhygge med marshmallows og snobrød
Trivial Pursuit samt bålhygge med marshmallows og snobrød
En sommeraften med pakkeleg, og en af gevinsterne var disse sjove "Svardricka" øl
En sommeraften med pakkeleg, og en af gevinsterne var disse sjove “Svardricka” øl