Williams første tur til Danmark

William og Hans-Kristian ombord på flyet mod København.

Forårsfornemmelser i Danmark <3

Mon ikke W bliver vild med gederne hos farmor og farfar om nogle år.

Venindehygge med tapas.

W hos den ene af sine fem older 🙂

I torsdags kl. 6.15 kørte vi mod lufthavnen for at flyve hjem til Danmark på forlænget weekend. Jeg var meget spændt på, hvordan det mon ville være at flyve med en baby, men alt forløb heldigvis rigtig godt, og William sov under hele flyveturen, så det kunne ikke være gået bedre.

Det var nogle fantastiske dage hjemme på Stevns, hvor William udover at hygge med sine fire bedsteforældre også fik hilst på sine fem oldeforældre, sin faster, farbror og fætter samt en masse andre familiemedlemmer. Det var så skønt at have ham med hjemme, så familien endelig kunne møde ham.

Min mor og jeg havde også William med på sin første tur i svømmehallen, vi var til 60 års fødselsdag, og der blev også tid til venindehygge med tapas. Det var nogle dage med fuld fart på og en masse nye indtryk til lillemanden, der blev holdt og nusset af en masse nye mennesker. Heldigvis klarede han det rigtig fint, og det er som om, han sådan generelt er blevet mere rolig, efter at han fyldte tre måneder i sidste uge. Krydser fingre for, at det varer ved!

Efter fem dejlige dage i Danmark gik turen tilbage til Stockholm mandag aften, og vi var alle godt trætte efter de begivenhedsrige dage. Både W og jeg faldt i søvn i flyet på hjemturen, og jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor nemt det var at have ham med. Nu glæder jeg mig allerede til påske, hvor turen igen går hjem til Danmark på en uges ferie. For ude er godt, men hjemme er nu bedst 🙂

♡ Katrine

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge