Vores bulgarske bil har fået svenske nummerplader

vores_bulgarske_bil_har_faaet_svenske_nummerplader
Yay! Så lykkedes det endelig at få svenske nummerplader på vores bulgarske bil her i Sverige. I Sofia købte HK og jeg en brugt Ford Focus, som gjorde vores liv i Bulgarien en del sjovere. Vi kunne nemt tage på ture til Sortehavet, Grækenland osv. og samtidig gjorde det hverdagen en del lettere, når vi skulle på arbejde, handle stort ind og den slags praktiske ting. Infrastrukturen i Bulgarien er nemlig ikke den bedste, så at eje en bil er et stort plus. 🙂

Da vi besluttede os for at flytte fra Bulgarien igen, fik vi den idé, at vi ville køre hjem til Danmark. Vi havde på den tid, vi boede der, fået samlet en del habengut sammen, og da det på ingen måde kunne være i to kufferter, fyldte vi altså bilen op og kørte hjem. På trods af en del lukkede grænser i Europa, fik vi et sjovt roadtrip ud af det, hvor vi kørte ca. 2.700 km. og sejlede i 16 timer. (Læs om turen her).

Hjemme i Danmark igen blev Ford’en indregistreret, men efter nogle måneder i Danmark, fik HK job i Stockholm, og vi har derfor taget bilen med herop. Og i mandags lykkedes det os så endelig at få den bulgarske Ford indregistreret i Sverige. Om det har kunne betale sig sådan at transportere bilen fra land til land, aner jeg ikke, men jeg synes, det er sjovt, at vores bil har fulgt med os, og der er jo snart så mange minder og lange køreture i den bil, at vi ikke nænner at skille os af med den. 😉

♡ Katrine

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge