En svær omgang minigolf og en hyggelig shoppetur

William heppede selvfølgelig på sin mor 😉

Det var ikke helt nemt at spille på banerne hos Kanaans Bangolf, men det var hyggeligt!

Banen lå i smukke omgivelser ved sø, strand og skov.

I går tog vores lille familie på tre på tur for at spille minigolf. Eller William kiggede på, mens far og mor spillede 🙂

Ikke langt fra, hvor vi bor, ligger minigolfbanen “Kanaans Bangolf”. Den er placeret på en skrænt med udsigt til Mälaren (Sveriges tredjestørste sø), og det er et virkelig fint sted, hvor du udover at spille også kan nyde en is eller andre snacks på stedets terrasse.

Da banen er bygget i flere højde-niveauer, var det lidt svært at komme rundt med klapvognen, men ellers virkede stedet rigtig familievenligt. Det er dog en svær bane, da den også bruges til turneringer, og på flere af banerne, lykkedes det os ikke at få bolden i på de max syv slag 😀

Inden vi nåede at spille færdig, begyndte det at regne, og vi havde glemt regnslaget til klapvognen, så vi gik i ly på terrassen og spiste is, inden vi gik tilbage til bilen og kørte hjem. Vi har altså et par baner til gode, så vi må tilbage igen en anden dag, når solen skinner, så vi kan få fundet en vinder 🙂

I dag var det atter gråt i vejret, så vi kørte ud til shoppingcenteret Mall of Scandinavia, hvor jeg fik shoppet lidt sommertøj samt et par solbriller, så jeg har noget at komme i kufferten, når vi skal til USA.

Apropos vores USA-tur, så vil jeg udnytte, at William sover og bruge aftenen på at kigge på hoteller 🙂

Frokostpausen på dagens shoppetur bød på indisk mad.

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge