Opskrift på sund og proteinrig bønnesalat


En af de retter jeg har lavet mest denne sommer, er denne sunde og proteinrige bønnesalat. Den smager fantastisk, og så er den virkelig nem at lave, se selv her:

Det skal du bruge:

Grønne bønner – du kan både bruge friske og frosne.
Cherrytomater
1 rødløg
En pakke parmaskinke eller bacon
En pose pinjekerner
Fire æg

Til dressing:
2 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico
1-2 fed hvidløg
Salt og peber

Sådan laver du bønnesalaten:

1. Start med at komme parmaskinken eller baconen i ovnen, og steg til den er sprød.

2. Kog æggene, så de bliver hårdkogte, kom dem herefter i koldt vand, pil dem, og skær dem ud i både.

3. Ordn bønnerne. Hvis du vælger friske bønner, så skyl dem godt, nip dem og kog dem i et par minutter. Hvis du vælger frosne bønner, skal du følge vejledningen på posen. Det er vigtigt, at de ikke er overkogte. Skyl bønnerne i koldt vand, når de er færdigkogte, og lad dem dryppe af i et dørslag.

4. Rist pinjekernerne på en pande med salt, så de bliver gyldne.

5. Skær tomaterne og løgene ud i skiver.

6. Bland en dressing af 2 spsk. olivenolie, 1 spsk. balsamico og 1-2 fed hvidløg samt lidt salt og peber.

7. Sørg for, at bønnerne er dryppet godt af i et dørsløg og kom dem op i en skål sammen med tomater, løg og pinjekerner. Bland herefter dressingen forsigtigt i.

8. Læg salaten på et fad, og knus herefter bacon/skinke udover og pynt med æg på toppen. Bønnesalaten er nu klar til servering. Velbekomme 🙂

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge