Når humøret ikke er til andet end pandekager og filmhygge

naar_humoeret_ikke_er_til_andet_end_pandekager_og_filmhygge
Det er en trist dag i dag, og den kræver helt klart pandekager, så den kan blive bare en smule mere behagelig.

For det første er Donald Trump blevet valgt som præsident, og det er virkelig skræmmende, at vælgerne i USA har valgt en mand, der både er mandschauvinist, mod abort, sexistisk og racistisk. Kan det virkelig passe i 2016?

Vejret har bestemt heller ikke vist sig fra sin bedste side i dag. Sneen vælter ned heroppe i Stockholm, hvilket har resulteret i, at trafikken er gået i stå. Man hører ellers altid, at de i Sverige er gearet til at håndtere vinteren meget bedre end i Danmark, men i dag går det altså ikke særlig godt.

HK og jeg skulle ellers ha’ været til infomøde i vores nye boligforening, som vi flytter ind i til januar, men vi har opgivet at tage dertil pga. trafikkaosset. Det tog Hans-Kristian over tre timer at køre 16 km. i morges, så det siger lidt om situationen. Jeg havde ellers virkelig glædet mig meget til infomødet, hvor vi udover at få info om indflytningen også ville få mulighed for at se en færdig lejlighed.

De store mængder sne er også med til, at jeg er begyndt at bekymre mig omkring min fødsel, for hvad gør jeg lige, hvis det sner så voldsomt som i dag, den dag jeg skal føde, og jeg derfor har svært ved at komme frem til sygehuset? Jeg ved godt, at man ikke skal tage sorgerne på forskud, men jeg kan altså ikke lade være med at bekymre mig lidt over det.

Så mit humør er altså ikke helt på toppen, og jeg har derfor besluttet mig for, at aftenen skal stå på hygge med pandekager og film. En gang imellem er der ikke andet at gøre end at give sig selv lov til at surmule og have en off dag, før man kan blive glad igen, så det har jeg hermed givet mig selv lov til 🙂

Hvis du også trænger til lidt selvforkælelse, så finder du opskriften på de lækre pandekager her.

♡ Katrine

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Leave a comment

  1. Inger Marie
    9. november 2016 / 21:51

    Hvis der er snestorm når du skal føde ringer du til det der svarer til 1813. Alternativt laver en forhåndsaftale med jordemoderen.

    • Katrine
      10. november 2016 / 08:44

      Jeps, jeg har numrene, jeg skal ringe til 🙂 Men derfor kan det jo godt være svært at komme frem, hvis hele trafikken står stille. Men det skal nok gå 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge