Når gamle venskaber genopstår


Jeg tror de fleste af os kender det. Vi er blevet voksne, og pludselig er 10 år gået, og undervejs har vi mistet nogle gode venskaber. Ikke fordi man er blevet uvenner, eller ikke længere bryder sig om hinanden, blot fordi man med tiden er gledet fra hinanden. Man starter på nye uddannelser, flytter, får kærester og nye veninder. Og uden man rigtig tænker over det, mister man til sidst kontakten. Kender du også det?

Jeg har gamle gode veninder, som jeg tit sender en kærlig tanke, og de vil altid have en speciel plads i mit hjerte. Alligevel har jeg ikke noget med dem at gøre længere, udover at vi liker hinandens billeder på de sociale medier. Men heldigvis kan gamle venskaber genopstå, og ofte føles det meget naturligt, når man igen møder en barndomsven. Jeg tror, det skyldes, at man kender hinanden virkelig godt, når man er vokset op sammen, og så betyder det ikke så meget, at årerne er gået.

I sidste uge, da jeg var hjemme i Danmark, var jeg så heldig, at jeg var sammen med to barndomsveninder. Vi har alle tre født en søn i december 2016, og der er kun ni dage mellem den yngste og den ældste, så da vi alle tre var på Stevns, hvor vi er vokset op sammen, mødtes vi til hygge med babyerne. Det var virkelig en skøn dag, og så sjovt pludselig at være samlet som voksne med vores egne børn, som måske også kommer til at vokse op sammen og blive venner. Hvem ved..?

Hvis du sidder derude bag skærmen, og kom til at tænke på nogle gamle veninder, du savner, så husk at gamle venskaber godt kan genopstå. Så hvorfor ikke tage initiativ til en kop kaffe eller en gåtur med en af de gamle venner fra back then? Du har intet at miste, men venskaber at vinde 🙂

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge