Italian Dining Week på Ristorante San Giorgio i København

italian_dining_week_paa_san_giorgio_ristorante_i_koebenhavn_ejeren

Vi blev budt fint velkommen af ejeren og tjenerne på Ristorante San Giorgio.

I går fik jeg mig noget af en positiv overraskelse, da jeg sammen med nogle af de andre blogladies fra mit blognetværk Bloggers By Heart var inviteret indenfor hos Dahl PR i København.

Jeg havde sammen med Hanne fra Dahl PR arrangeret, at vi kom en håndfuld bloggere på besøg for at høre om deres produkter og efterårsnyheder, men som en overraskelse havde Hanne planlagt, at vi skulle have italiensk middag på den italienske restaurant Ristorante San Giorgio i forbindelse med Italian Dining Week i København. Sikke en fantastisk surprise!

Der bliver hygget og talt om blogging på Ristorante San Giorgio.

Der bliver hygget og talt om blogging på Ristorante San Giorgio.

Ristorante San Giorgio ligger godt gemt væk ikke langt fra Nørreport, og udefra lægger du faktisk slet ikke mærke til, at det er en restaurant. Bygningen er nemlig fredet, så det er forbudt at hænge skilte op. Derfor blev jeg også virkelig overrasket, da vi trådte indenfor i de fine lokaler. Indretningen og atmosfæren var simpelthen så hyggelig, og her osede af sydlandsk stemning.

Betjeningen var også helt i top, og stedets ejer var i hopla og bød os fint velkommen og forklarede, hvad dagens lækre italienske menu bød på. Vi fik både serveret bruschetta, pasta til forret, kalvefilet til hovedret og en skøn ricotta-mousse med frugtsorbet til dessert. Mums, Ristorante San Giorgio er i sandhed en gemt perle i København.

italian_dining_week_paa_san_giorgio_ristorante_i_koebenhavn_bruschetta

Tre forskellige slags bruschetta.

Lækker pastaret til forret.

Lækker pastaret til forret.

italian_dining_week_paa_san_giorgio_ristorante_i_koebenhavn_kalvefilet

Kalvefilet til hovedret.

italian_dining_week_paa_san_giorgio_ristorante_i_koebenhavn_dessert

Mousse af ricotta med citrusfrugter og frugtsorbet til dessert.

Tak til Hanne fra Dahl PR og de søde blogladies lullumut.com, mariasilje.dk, stelladue.dk, mad-til-mor.dk og prettynormal.dk for en virkelig hyggelig aften 🙂

♡ Katrine

Vil du med til Italian Dining Week?

Du kan stadig nå at bestille billetter til årets Italian Dining Week, der løber indtil på søndag. Læs mere her, og bestil en fire-retters menu til 225 kr.

Find Ristorante San Giorgio her:

Ristorante San Giorgio
Rosenborggade 7
1130 København K
Besøg hjemmeside >

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Leave a comment

  1. 21. oktober 2016 / 23:07

    Tusind tak for en rigtig skøn og hyggelig aften 🙂 Det var dejligt endelig at hilse på dig 🙂 Og tak for link <3

    • Katrine
      23. oktober 2016 / 16:37

      Selv tak, det var super hyggeligt. Og dejligt, at du ville deltage – tak for det 🙂
      Håber, vi snart ses igen. Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge