Fem simple tips til en pænere Instagramprofil

fem tips til en pænere instagramprofil
Jeg er i gang med et Instagramkursus af Hilary Rushford, der har over 120.000 følgere på sin Instagram. I kurset har jeg fået nogle gode guldkorn til, hvordan man får en pænere Instagramprofil, som så gerne skulle føre til flere følgere.

Jeg synes allerede, at min egen profil er blevet bedre, efter jeg er begyndt at følge Hilarys råd. Jeg tænkte derfor, at jeg ville dele fem nemme tips med dig, så du også kan få en pænere Instagramprofil. Men først får du lige mit Instagramnavn, så vi kan connecte – følg mig gerne på @udelukkendelund, så følger jeg tilbage 🙂

1. Tænk på din profil som et magasin

I stedet for kun at tænke et billede ad gangen, skal du forstille dig, at din profil er et magasin. Hvilke billeder er pæne ved siden af hinanden, og er der er en rød tråd? Når du klikker ind på en Instagramprofil, vil du se ni eller tolv billeder ad gangen (afhængig af skærmstørrelsen), og når man scroller, kan man jo se alle profilens billeder. Det er derfor en god idé at tænke over, at dine billeder er pæne ved siden af hinanden.

Sørg for at redigere dine billeder ens, bruge det samme filter hver gang (evt. skifte mellem et par stykker), beskære billederne ens og generelt tænke over, at der skal være genkendelighed i dine billeder. Prøv f.eks. at vælge et farvetema til dine billeder. Hvis du føler dig begrænset heraf, så forsøg blot at køre det samme tema på f.eks. 12 billeder ad gangen. Så kan du f.eks. have et grid med 12 lyse billeder efterfulgt af et grid med 12 mørke billeder. Det giver dig mulighed for at variere og prøve dig frem.

2. Hvide og lyse baggrunde

I de fleste magasiner er der masser af hvide baggrunde og tomme felter samt lyse billeder. Og som Hilary siger, så er white space chic. Prøv en gang at bladre igennem et blad som Elle eller Eurowoman, og se, hvor meget hvidt, der faktisk er. Hvis du begynder at tage billeder med hvide baggrunde, eller generelt viser lysere billeder og motiver, vil du opdage, at din profil ser mere professionel og chic ud – det synes jeg i hvert fald.

3. Naturligt dagslys

Du har sikkert hørt det før, men nu minder jeg dig lige om det igen. Naturligt dagslys giver de flotteste billeder, hvis du ligesom mig bare bruger din mobil, og ikke har alt muligt fancy udstyr. Prøv selv at tage et billede, hvor du står i et rum med kunstig belysning, og tag så bagefter det samme billede, hvor du bruger naturligt dagslys. Jeg vil vædde med, at billede nr. 2 bliver bedst.

4. Personliggør din profil

Det er ikke kun dine billeder, du skal tænke over. Dine tekster og budskaber er også vigtige på din profil. Skab en personlig profil ved både at give noget af dig selv i dine billeder og i de tekster, du skriver. Du kan f.eks. dele ud af egne historier, give tips eller inspiration. Det kan være en god idé at begrænse dig til en håndfuld emner, som din profil handler om, så du bedre kan ramme din målgruppe. Genkendelighed er med til at få folk til at huske dig, så tænk over, hvordan du gerne vil præsentere dig selv. Måske har du en bestemt skrivestil, måske viser du altid billeder fra en bestemt vinkel, eller måske er der en emoji, der passer godt til dig og dit brand, som du altid kan bruge i slutningen af dine tekster. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og du ved bedst selv, hvad der kendetegner dig og dit brand.

5. Tre apps, der er værd at downloade

For mig er det vigtigt, at det er nemt at slå et billede op på min Instagramprofil, og det skal kunne gøres direkte fra min mobil uden at tage en krig. Derfor er jeg blevet rigtig glad for disse tre apps, der gør arbejdet med min Instagramprofil meget lettere.

VSCO: Supergod til at redigere dine billeder, og den er meget brugervenlig. Du kan f.eks. gøre dine billeder lysere og skarpere, ændre hudtone, beskære og vælge blandt forskellige filtre.

Snapseed: Her kan du også redigere dine billeder, og jeg bruger personligt selv Snapseed til at gøre baggrunde og motiver på billeder mere hvide. Du kan f.eks. gøre en mørk baggrund lys, og det hænger jo godt sammen med, at jeg gerne vil have mere hvidt på min profil.

Planoly: Den her app er et must, når du skal forvandle din Instagramprofil til dit eget online magasin. Med Planoly kan du indsætte de næste billeder, du ønsker at bruge uden at poste dem. På den måde kan du lege med rækkefølgen af dine billeder og nemt planlægge, hvilket billede, du skal udgive næste gang. Så smart!

Bonustip

Find ud af, hvem din målgruppe er. Hvem skal dine billeder og budskaber ramme, og hvem vil du gerne have, der skal følge dig? Når du ved, hvem du gerne vil ramme, er det nemmere at ramme dem. Herefter er det vigtigt, at du opdaterer din profiltekst, så den fortæller, hvad jeg får ud af at følge dig. Hvad handler din profil om, og hvorfor skal jeg klikke “Følg”.

Har du andre gode Instagramtips?

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

4 Comments

  1. 16. august 2017 / 14:44

    Det var lige sådan en guide, jeg ledte efter. Tusind tak! Jeg vil rigtigt gerne oppe mit instagram-game, bl.a. ved at gøre den mere æstetisk sammenhængende.

    • Katrine
      18. august 2017 / 21:01

      Iih, det er jeg da glad for at høre 🙂 Dejligt, du kunne bruge guiden og god fornøjelse med at lege med dine billeder 🙂 Jeg synes selv, at det er ret svært, men med disse tips i baghovedet bliver det lidt nemmere.

    • Katrine
      24. juni 2017 / 15:35

      Tusind tak, Tine. Dejligt, du fik lidt ud af indlægget 🙂 Ja, det er nogle supergode apps, så kan kun anbefale, at du downloader. Hold op, hvor ser det bare skønt ud på Bali! Fede billeder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge