En hård hjemkomst til Sverige

Klar til afgang i Københavns Lufthavn efter to ugers ferie i DK.

Måske er det alle de lækre desserter, jeg spiste i DK, der har givet mig bøvl med maven?

Vi nåede også ned på mine forældres båd, da vi var hjemme.

Min Bedste, Williams oldemor, har kreeret denne fine trold til ham, som han fik, da vi fejrede hendes fødselsdag 🙂

W og jeg har haft to skønne ugers ferie i Danmark, hvor vi fik hygget en masse med familie og venner, og jeg nød de ekstra hjælpende hænder. I søndags fløj vi tilbage til Stockholm, og det er nu dejligt at være sammen med Hans-Kristian igen. W er blevet helt far-syg, efter vi er kommet hjem. Ret sødt! Vi har også det lækreste sommervejr heroppe, men desværre har vi ikke fået nydt det så meget, som jeg gerne ville.

Vi har nemlig været syge, så det har været en hård uge uden særlig meget søvn. Jeg har haft ondt i maven, W er forkølet, og i går aftes kastede det lille pus op (efter både at have spist laks og mango – godt jeg ikke er sart :D). Det virker dog til, at vi begge er ved at være ovenpå, og humøret er igen højt i det lille hjem. Puha, det er altså ekstra hårdt at være mor, når man er syg, og også har en syg baby.

Det bliver så lækkert med weekend, så HK også er hjemme, og hvis min mave er på toppen igen, vil jeg lokke ham til, at vi finder et sted, hvor de serverer lækre is 🙂

Hvordan nyder du sommeren?

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge