Afslappende weekend i det græske

Efter at have været i Bulgarien i over to måneder i træk var det på tide med lidt luftforandring. Jeg tog derfor på weekendtur til Grænkenland med Hans-Kristian og hans to kolleger, Ole og Anton, fra fredag til søndag. En af fordelene ved at bo i Sofia er helt klart, at man kan køre til både Grækenland og den Bulgarske kyst, og selvom køreturen til hotellet i Grækenland tog omkring seks timer pga. vejarbejde og et par omveje, var det hele køreturen værd. Jeg nød virkelig havluften, sandet mellem tæerne, dukkerterne i poolen, de græske blæksprutter, feriefornemmelsen og at grine med drengene. Det var tiltrængt og så skønt!

greece1
Efter en lang køretur, ankom vi endelig til byen Hanoiti, hvor vi spiste aftensmad omkring kl. 1 om natten.

greece2
Vi boede i en villa alle fire, hvor vi havde vores egen pool. Woop!

greece3
Lørdagen blev brugt på stranden med en bog og en dukkert i det smukke azurblå vand.

greece4
Den nye “moderne” strandtaske til mænd = Billaposen 😀

greece5
Jeg er stor fan af græsk mad, og Calamari er en af mine livretter.

greece6
Lørdag aften stod den på drinks på torvet i den hyggelige by.

greece7
Søndag formiddag blev der daset ved poolen, inden vi igen vendte snuden mod Bulgarien. Jeg glemte solcreme på læggene, og tillagde røde benvarmere, av…

greece8
Inden vi kørte til grænsen, var vi et smut inde i byen Thessaloniki for at spise frokost.

greece9
Det var virkelig en dejlig og afslappende miniferie, der desværre var alt for kort. Jeg kan dog glæde mig over, at jeg skal holde ferie igen allerede fra i morgen, hvor turen går til København ved middagstid. ♡

katrine

signatur
GRATIS E-BØGER TIL DIG

Vil du gerne lære meget mere om blogging, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt mine tre e-bøger, der hjælper dig godt på vej.

DEL:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge